Instagram stories klar til Windows Mobile
For en måned siden lancerede Instagram en ny feature, og nu er Instagram Stories også klar til Windows Mobile.
Instagram fremviste for en måned siden en ny feature kaldes Stories. Featuren virker meget som en feature på SnapChat, hvor man kan lave en historie ved billeder og små film, som forsvinder efter 24 timer. Det er naturligvis muligt at bruge de forskellige Instagram filtre, men man kan også tegne og indsætte tekst på de levende billeder.
– Instagram klar med SnapChat feature
Nu er Instagrams officielle version til Windows 10 Mobile blevet opdateret og har fået den nye feature. Instagram Stories har fået en lidt blandet modtagelse da mange gerne vil bruge den, men samtidig er det en næsten identisk kopi af SnapChats “My Stories”.
Instagram Stories kan dog få en bedre modtagelse fra Windows brugere, da SnapChat ikke har lavet en officiel app til Windows 10 Mobile, og heller ikke har nogen umiddelbare planer om at gøre det.
Windows 10 Mobile platformen har det svært og det er formentlig også en af grundende til, at SnapChat ikke har nogen umiddelbare planer om at udvikle en officiel app. Eksempelvis kom sommerens dille Pokémon Go heller ikke til Windows 10 Mobile.
– Windows-telefoner er næsten helt væk
Af det vi har testet Instagram Stories på Windows 10 Mobile enheder, så virker den nye feature upåklageligt. Hvordan virker det hos jer, og det noget I bruger?
Du kan hente den nye version her, eller skanne QR koden til højre.
Du kan se mere til den nye feature i denne video:
Mere til historien
Windows 10 har fået en fin succes til PC’ere hvor det hurtigt blev installeret på 300 millioner enheder. Det ser dog helt anderledes ud med Windows 10 Mobile, som endnu ikke har opnået det salg som Microsoft ønskede.