Pokémon Go måske på vej til Windows Phone
Sommerens kæmpe succes på mobilen, Pokémon Go, kan måske være på vej til Windows Phone.
Pokémon Go er uden sammenligning den største succes på mobilen denne sommer – ja i bund og grund nogensinde. Spillet bliver løbende tilgængeligt i flere og flere lande, men er kun for de der har Android og iOS.
– Pokémon Go er endelig kommet til Danmark
Det har fået misundelige Windows Phone brugere op ad stolen, hvilket blandt andet har resulteret i en underskriftsindsamling.
– Ingen Pokémon Go til Windows-brugerne
Microsoft Portugal er kommet med en afsløring på deres Facebook-side. I en kommentar til en bruger skriver de, at spillet vil komme snart. Det skriver GSMArena.com.
Senere i samme tråd er dog en kommentar, som siger det modsatte. Det er derfor uvist om Pokémon Go kommer til Windows Phone.
– Fra level 20 bliver Pokémon Go mega svært – og dyrt
Men måske den store succes for Nintendo og Niantic Inc. har gjort, at udviklerne er i gang med, at få spillet ud til alle uanset land og platform hurtigst muligt.
Nintendo og Niantic Inc. har ikke kommenteret på dette.
Mere til historien
Den succes Pokémon Go har fået er enorm og det viser sig også ved, at der er flere tusinde mennesker, der mødes ved happenings og går ”fællesture for at finde Pokémons”.
Læs også:
– Reklamer på vej i Pokémon Go
– Sådan belaster Pokémon Go mobilnetværkene