Telmore har lanceret EU-roaming abonnement

Telmore er sommerklar med et specielt roaming abonnement, der kan bruges inden for EU.

Telmores abonnementer per 13. juni 2016 (Foto: MereMobil.dk)

Telmores abonnementer per 13. juni 2016 (Foto: MereMobil.dk)

Næste sommer, sommeren 2017, må teleselskaberne ikke længere kræve roamingafgifter, når telefonen benyttes indenfor EU’s grænser, men allerede denne sommer er teleselskaberne klar med en mindre tyvstart.

I sidste uge skrev vi om Oister, der har lavet en roamingpakke til rejsende i EU. Nu følger Telmore efter, men i modsætning til Oister er der ikke tale om en ekstrapakke man køber og lægger til ens eksisterende abonnement. I hvert fald ikke som udgangspunkt. Man kan godt få Play-tjenster med i pakken også – dog til en højere pris, men i så fald skal man kontakte kundeservice, oplyser TDC til MereMobil.dk.

Oister klar med EU-roamingspakke til ferien

Telmores EU-roaming abonnement koster 149 kroner. For den pris får man 1 GB data i hele EU, Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz. Der er inkluderet 15 timers tale og fri SMS/MMS, som frit kan bruges i EU på samme vilkår som i Danmark. Derudover får man 20 GB data til brug i Danmark.

Løber man tør for data på rejsen koster 1 GB ekstra data til brug inden for EU 99 kroner.

Op mod den forestående afskaffelse af EU-roamingtakster til næste år, er priserne denne sommer ændret en smule. Guiden herunder viser dig de aktuelle EU-roamingpriser.

GUIDE: Det koster roaming i EU denne sommer

Mere til historien

Inden du skal ud og rejse bør du kontakte dit teleselskab, og høre om de aktuelle priser på roaming, og om eventuelle løsninger der kan være relevante for dig.

Læs også:
TIP: Dette skal du vide om 3LikeHome
 – Telmore gør telefonsvareren til en app


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.