Se Lumigon T3 i 24-karat guld
WEB-TV: 24-karat guld pryder siderne på den eksklusive, og dyre, Lumigon T3. Se også diamant-udgaven her.
Satser på eksklusive udgaver
Siderne er belagt med 24-karat guld, og det ser virkelig cool ud. Men vil du være med på det eksklusive materialevalg, skal du af med 10.000 kroner, for at få fingre i den specielle udgave af Lumigon T3, der netop er sat til salg via Lumigons egen webshop.
– Det koster Lumigon T3 i Danmark
MereMobil.dk har haft guldversionen i hænderne, og du kan se nærmere på den i ovenstående web-TV indslag. Det var 24-karat guldudgaven Lars Gravesen, direktør i Lumigon, forærede til den amerikanske superkendis Tori Spelling, da hun besøgte København for at fejre hendes 10 års bryllupsdag på Remee’s natklub ARCH.
Lumigon satser generelt på særlige udgaver til den købegruppe, der ikke ønsker at have noget, som ligner det alle andre går rundt med i lommen.
T3 i guld findes både med guldkanter og sorte knapper, sort finish med guldknapper samt guld med hvide knapper. Hvis ikke det er nok, kan du også få en T3 med diamant-look.
Specialudgaverne er på hardwaredelen identisk med standardudgaven i rustfrit stål. Så du får stadig stereohøjtalere, fingeraftrykslæser, 128 GB hukommelse, 13 megapixels kamera og det specielle Night Vision kamera, der kan se om natten.
Lumigon T3 kommer med Super AMOLED 4,8 tommer HD-skærm.
Mere til historien
Lumigon T3 er den tredje lancerede telefon fra den danske producent. Tidligere har vi set Lumigon T2 HD (2014) og Lumigon T2 (2013)
Læs også:
– WEB-TV: Demo af natkamera på Lumigon T3