Lumia 535 er den mest populære Windows Phone
Lumia 520 var længe den mest populære Windows Phone på verdensplan, men den er nu blevet overhalet indenom af Lumia 535, der nu har størst markedsandel på Windows Phone.
Siden juni 2013 har Lumia 520 været en af de mest populære Windows Phones, men nu er den altså blevet slået i populariet. I stedet er det nu Lumia 535, som er den mest populære med en markedsandel på 12,5 procent på verdensplan, mens Lumia 520 altså kun har en markedsandel på 11,3 procent. Det er AdDuplex, som disse tal stammer fra.
– 270 millioner enheder har nu Windows 10
En rapport fra AdDuplex viser også, at det stadigvæk er Windows Phone 8.1, som er den mest anvendte version af styresystemet. Det er nemlig installeret på 79,1 procent af alle enheder, mens den nyeste version Windows 10 Mobile kun er installeret på 9,2 procent af enhederne. Det skriver Mspoweruser.com.
I 2015 blev Lumia 635 den niende mest solgte telefon herhjemme. Det er uvist hvor mange eksemplarer, at den blev solgt i.
– Top 10 – årets mest solgte telefoner i 2015
De seneste smartphones fra Microsoft er Lumia 950, Lumia 950 XL og Lumia 650, der blev lanceret under dette års Mobile World Congress. Men det ser ikke ud til, at de kan redde salget af Lumia-telefoner, som styrtdykker.
Rygterne svirrer i stedet om en Microsoft Surface Phone og her er der store forventninger.
– Microsoft Surface mobilen – så vild bliver den
Mere til historien
I USA er det Lumia 640, som er den mest populære Windows Phone med en markedsandel på 28,1 procent, mens det i Storbritannien er Lumia 635, der har størst markedsandel blandt Windows Phone telefonerne. Lumia 635 har en markedsandel på 13,9 procent i Storbritannien.