HTC regnskab: Fire kvartaler i træk med tab
HTC har netop offentliggjort deres regnskab for årets første kvartal og her ses et markant fald på hele 64 procent i forhold til samme tid sidste år.
HTC har for kort tid siden lanceret deres nye topmodel, HTC 10, hvor de har taget navnet ”One” væk. Om det kan være med til at vende ”skuden” for mobilproducenten er endnu uvist.
Sikkert er det dog, at der er langt ud af den krise, som HTC har befundet sig i de seneste år. Det vidner det netop offentliggjorte kvartalsregnskab også om, som viser et fald på hele 64 procent i forhold til første kvartal sidste år. I årets første kvartal har HTC tabt hele 148 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 967 millioner danske kroner. Det skriver Androidcentral.com.
– HTC på vej med to Nexus-telefoner
HTC har i årets første tre måneder kun haft en indtægt på cirka 3 milliarder kroner, hvilket er et fald fra 8,3 milliarder kroner sidste år. Og det betyder, at HTC har haft fire kvartaler i træk med tab.
Salget af den nye topmodel HTC 10 er ikke med i det seneste regnskab, så det bliver spændende at se om det nuværende kvartal bliver bedre indtægtsmæssigt.
– 3 ting jeg elsker og hader ved HTC 10
Foruden HTC 10 så har HTC også sat deres, indtil videre meget populære, virtual reality-hedaset til salg i dette kvartal.
Mere til historien
Du kan læse anmeldelsen af HTC 10 på MereMobil.dk, og vi kan godt røbe allerede nu, at det er en telefon vi kan anbefale.