OLED-teknologiens største svaghed er måske løst
Der er rigtigt mange fordele ved OLED-skærmteknologien i forhold til LCD, men dens begrænsede levetid er et problem. Dette kan måske være løst.
OLED-skærmteknologien har en masse fordele i forhold til LCD-teknologien. OLED har blandt andet en højere energieffektivitet, mere naturlig og præcis farvegengivelse og bedre kontrast og visning af farven sort. Men den har en svaghed – nemlig dens levetid. Det skriver AndroidAuthority.com.
Forskere har udviklet en ny teknologi der hedder PCOLED (Plasmon-Coupled Organic Light Emitting Diode), der potentielt set kan mangedoble levetiden i OLED-panelerne. Faktisk kan PCOLED give op til 27 gange længere levetid end almindelig OLED. Det skriver DisplayDaily.com.
Kort og godt er det stadig OLED-teknologien, der er tale om, men blot med et par små og betydningsfulde justeringer. Forskerne har nemlig byttet det blå lag i OLED-strukturen ud med et grønt i stedet.
Det grønne materiale har længere levetid end det blå, der normalt bruges i OLED-panelerne.
Om denne løsning vil være en holdbar løsning, når det bliver virkelighed og den skal masseproduceres er uvist, men gør den, kan OLED-teknologiens største svaghed – nemlig levetiden – altså være løst. Det skriver Tek.no.
Men fremtiden vil vise om vi får denne løsning at se i produkter.
Mere til historien
Apple benytter LCD-skærme på deres iPhones, men et rygte florerer netop nu om, at de i 2018 vil skifte til de populære OLED-skærme. Det er så spændende, at se om OLED-skærmene til den tid er “PCOLED” skærme.