Forsker i opråb: Savner præcision i debatten om “skærmtid”

Skærme i skolen bliver ofte omtalt i generelle vendinger af politikere og debattører, mener eksperter.

– “Der er opstået en ærgerlig sort-hvid diskussion i mediebilledet og blandt politikere om, hvorvidt skærme er godt eller dårligt”.

Det mener Peter Holmboe. Han forsker i digitale læremidler og didaktisk design i digitalt understøttende læringsmiljøer ved UC Syd.

Peter Holmboe savner, at den skarpe kategorisering i debatten bliver nedbrudt, så det i stedet handler om, hvornår digitale og analoge redskaber er gode eller mindre gode, og hvorfor.

– “Det er også sådan, lærerne går til et digitalt læremiddel – de ser på konteksten,” udtaler forskeren i en pressemeddelelse.

“Digitale midler” er ikke lig “skærmtid”

Ifølge nye PISA-resultater bruger danske elever digitale midler i 72 procent af undervisningstimerne i folkeskolen.

Netop “digitale midler” oversættes ofte til “skærmtid” i den hyppige debat blandt politikere, debattører og skoleaktører om, hvorvidt skærme i skolen er gunstigt for læringsmiljøet.

Peter Holmboe mener således, at netop den retoriske brug af begrebet “skærme” er for omfangsrig og upræcis og derfor problematisk.

– “Skærme er et alt for omfangsrigt begreb, som ofte anvendes om både enhederne og indholdet i dem. Nogle gange refereres der med begrebet til for eksempel mobiler, computere eller iPads og andre gange til selve indholdet og brugen af dem – som var det en indholdsløs kasse, hvori man kan lægge det, der lige passer ind i sammenhængen,” siger Peter Holmboe og tilføjer:

– “Jeg savner sproglig præcision, så alle er indforstået med, hvad der konkret bliver talt om – frem for, hvad vi tror, der bliver talt om. Et generelt budskab om skærme bliver for let at tilslutte sig eller afstå fra, da mange har en forudindtaget opfattelse af, hvad begrebet dækker over.”

Bedre læsere af digital træning

Ifølge læsetræningsplatformen FrontRead svarer tæt på to ud af tre lærere i en rundspørge blandt godt 100 lærere, at deres elever er blevet bedre læsere af at bruge et digitalt læsetræningsprogram. Hver anden svarer, at de oplever, at det motiverer eleverne mere til at læse.

– “Gamification og adaptive elementer kan understøtte lærerens undervisning ved at tilpasse sig elevernes niveau og styrke deres tro på egne evner, hvilket har betydning for deres motivation og indlæring. Samtidig kan det give læreren en bedre indsigt i elevernes faglige niveau,” siger Mathilde Mikkelsen, læringsansvarlig for læsetræningsplatformen FrontRead.

LÆS VORES ANMELDELSE: Manemo gør dit barn bedre til at læse

Hun tilføjer:

– “Dermed ikke sagt, at digitale læremidler ikke rummer begrænsninger, for der er elementer, som ikke er i spil som ved analog læsning – for eksempel den fysiske bogs sanselighed og rammedannelse om en fælles læseoplevelse, som giver færdigheder i at gå i dialog og argumentere. Det ville være en trist undervisning uden de mere bløde læringsmål og analoge læremidler, men det er ikke det samme, som at digitale læremidler ikke kan være gunstige.”

Netop kombination af digitale og analoge undervisningsmidler er vigtige, påpeger Peter Holmboe.

Han siger, at der ofte fejlagtigt sættes lighedstegn mellem digitale og analoge læremidler.

– “Et digitalt læremiddel, som er designet som et analogt, giver ikke mergevinst.”

– “Det skal være designet og tænkt digitalt for at være befordrende for læring og styrke elevernes multimodale tilgang og overblikskompetence. Det kan være udfordrende at tilgå nye digitale redskaber, men det er altså forsimplet at sige, at det er skærmene, der ikke duer,” mener Peter Holmboe.

Mere til historien

Apropos skærmtid, så gamer danske børn og unge gamer i stor stil. Faktisk er det 46 procent af børn og unge i alderen 1-15 år, der dagligt eller næsten dagligt spiller digitale spil. Det viser en undersøgelse, der er foretaget af Medierådet for Børn og Unge, DR og Det Danske Filminstitut.