Emojier bruges til mobning – de voksne opdager det ikke

Forældre, lærere og pædagoger forstår ikke børnenes brug af emojis, og bør tage kampen op mener Børns Vilkår og Red Barnet.

De voksne skal se at komme ind i kampen, når det gælder børnemobning.

Det må være konklusionen, når det kommer til at afkode og forstå brugen af emojis.

Børns sociale liv på de digitale platforme kan nemlig få et gevaldigt knæk, når det går løs med mobbende emojis. Det fortæller en række skolebørn til det norske public service-medie NRK.

For eksempel betyder alle tiders nok mest anvendte emoji [tomlen op 👍🏻] blandt de norske børn “sarkastisk” eller “meget vred”.

LÆS MERE: Mobilen stjæler forældres opmærksomhed – børn ønsker skærmregler

Det fremgår af en “emoji-bog”, som 9. klasseelever har delt med NRK. Her betyder en stortudende emoji 😭, at “noget er virkeligt sjovt”. Og det er ikke just betydning børns forældre anvender emojien til.

Den måde at bruge emojis bruges også i Danmark. Det fortæller digital medieekspert i Børns Vilkår, Melissa Vardy, til Avisen Danmark.

I Børns Vilkår kender man til eksempler, hvor børn bruger bestemte emojis til at signalere foragt, udelukkelse eller sarkasme – og det uden at voksne forstår det.

LÆS MERE: Betalte apps indsamler også data om dine børn

– “Jeg ved ikke, hvor mange forældre der vil studse over en thumbs up-emoji under et opslag. Men det kan sagtens være brugt virkelig sarkastisk og betyde ‘super’ eller ‘spurgt’. Det er lidt ligesom at sige: ‘Det er godt nok ligegyldigt, det du siger der’,” forklarer Melissa Vardy og tilføjer:

– “Det handler både om, hvem afsenderen er, og hvilke ord der er koblet på.”

Hos Red Barnet bekræfter digital trivselsrådgiver Malte Siglev børnenes anderledes brug af emojis.

Malte Siglev siger til Avisen Danmark, at ofre for digital mobning aldrig har fri:

– “Når et barn, der bliver mobbet, går hjem fra skole i dag, så fortsætter mobningen jo på sociale medier. På den måde har man aldrig fri, men bliver konstant mindet om sin plads i fællesskabet.”

Melissa Vardy peger også på, at langt flere børn mobbes digitalt end i skolegården, og at det derfor kan være svært som forælder, lærer eller pædagog at vide, hvad man skal holde øje med.

– “Det kan bestå af udelukkelse fra spil eller chat eller udeblivelse af likes og kommentarer,” siger Melissa Vardy.

Det bør forældre gøre

Både Red Barnet og Børns Vilkår opfordrer til at de voksne er nysgerrige og har en vedvarende og positiv dialog med børnene om, hvad de laver online.

– “Så ved vi også, at det er de børn, som med størst sandsynlighed kommer tilbage til de voksne, når de har oplevet noget ubehageligt,” siger Malte Siglev.

Til NRK siger professor ved Læringsmiljøcenteret ved Universitetet i Stavanger, Hildegunn Fandrem, at det ikke er nemt at opdage digital mobning fordi det er sværere at fange og forstå, hvad der menes – især når børnene bruger emojis.

LÆS MERE: Trods øget skærmtid er de digitale kompetencer dårligere hos danske børn

Hun peger også på, at forældre og lærere ikke har mulighed for at følge udviklingen af, hvordan unge kommunikerer online.

– “Vi bliver nødt til at spørge de unge selv om, hvad der skete, eller hvad emojisene betyder,” siger Hildegunn Fandrem.

For at forebygge digital mobning mener professoren, at børn og unge skal gøres opmærksomme på, at de sociale normer, der gælder for kommunikation i den fysiske arena, også gælder i den digitale arena.

– “Selvom det kan være nemmere at bruge negativt sprog eller emojis til at såre nogen, når man ikke kan se personen, gælder de samme regler. Det er vigtigt,” slår Hildegunn Fandrem fast.

Mere til historien

Teknologien giver mange muligheder – både mobningsmæssigt, men også for forældre at holde øje med deres børn. I Ultra Nyt har 1000 børn deltaget i en undersøgelse, hvor 6 ud af 10 børn i alderen 9-14 år svaret, at deres forældre “hele tiden” eller “nogen gange” sporer dem på deres telefoner.