Telia: Højere priser er også en mulighed hos os

Tidligere på ugen meldte TDC ud, at de ville hæve priserne på deres billigste abonnementer og nu melder Telia ud, at de måske følger efter.

Telebutik, Telia

Telia i Odense (Foto: MereMobil.dk)

TDC har netop tidligere i ugens løb annonceret, at de ville hæve priserne på de billigste abonnementer med 10 kroner om måneden for alle nye kunder, hvilket også sker hos deres ”sub-brands” YouSee, Fullrate og Telmore.

Og nu er konkurrenten Telia også ude og sige, at der også er mulighed for priserne vil stige hos dem.

Det danske telemarked har i mange år været præget af stadigt faldende priser, hvilket ikke giver en særlig sund kerneforretning hos teleselskaberne.

– ”Priserne skal naturligvis være attraktive for kunderne, men der er plads til ændringer,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia, i en skriftlig kommentar til Ritzau Finans.

 – Telia-kunder får nye muligheder i abonnementer

Christoph Nørgaard uddyber også, at Telia nu står i en ny situation efter at selskabet sammen med Telenor fik skinlagt den ellers planlagte fusion. En fusion der betød selskaberne havde forventet at kunne spare omkring 800 millioner kroner om året. Disse synergier skal nu hentes andre steder. Det skriver Business.dk.

 – Telenor og Telia dropper sammenlægning

– ”Og det er klart, at der er brug for at ske noget, hvis vi fortsat skal have mulighed for at investere i teleinfrastrukturen, så danskerne kan få ordentlig dækning og høje hastigheder på netværket. Det koster selvfølgelig også penge at udvikle nye produkter og levere god kundeservice, ligesom det heller ikke er gratis at give kunderne ekstra indhold i abonnementerne, når vi for eksempel laver aftaler med Spotify og HBO,” siger Christoph Nørgaard.

Hverken 3 eller Telenor har ønsket at kommentere om de også vil følge efter med prisforhøjelser.

Morten Christiansen, direktør i 3, har dog efter fusionen mellem Telia og Telenor blev aflyst sagt, at de ikke havde planer om at droppe de billigste abonnementer i Sub-brandet Oister.

Mere til historien

Telia har tidligere i oktober meldt ud, at de har skiftet direktøren Søren Abildgaard ud. Søren Abildgaard er netop blevet udnævnt til Chief Commercial Officer i TeliaSonera Group, samt Acting Head i en ny enhed bestående af det gamle Group Commercial og Group Technology i TeliaSonera Group. Og derfor har Telia fået ny direktør på det danske marked. Det er nu Morten Bentzen, som skal fylde direktørstolen ud.

Det nye Telia: Kunderne skal betjene sig selv

I det nye Telia, der kommer til at hedde Norlys, er kunderne mere på egen hånd.

(mere…)
Norlys’ køb af Telia er en realitet

Telia Danmark er en del af Norlys. Købet af teleforretningen er nu en realitet.

(mere…)
Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Telia klar med brugte telefoner i butikkerne

Det er nu muligt at købe brugte telefoner i Telia-butikker. Det er en del af konceptet ”Pre-loved”.

(mere…)
Norlys’ repræsentantskab godkender Telia-køb
(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram