Cykelisterne tjekker mobilen – ved du hvad det koster?
Mobilbrug mens der cykles er ikke gratis, hvis det opdages. Her kan du se hvad det koster.
I forbindelse med skolestarten efter sommerferien holder politiet et vågent øje med skolevejen, og Nordsjællands Politi oplevere i stigende grad, at skolebørn bruger mobilen mens de cykler.
– ”Vi er både kede af og overrasket over det. Vi ser flere unge mennesker bruge mobilen, når de cykler. Deres opmærksomhed er rettet et andet sted end hvor det skal være,” siger Kim Bruun, leder af Færdelsafdelingen i Nordsjællands Politi til DR Nyheder.
Det er langt fra kun skoleeleverne der bruger smartphonen mens de cykler. Man skal ikke have været mange minutter ude i trafikken, før adskillige voksne gør sig skyldige i præcis samme forseelse. Kim Bruun er ikke i tvivl om, at ungernes dårlige trafikvaner kommer fra de voksne.
Selvom mobiltjek på cykelturen virker uskyldigt, kan det blive en dyr SMS at sende på vejen. Brugen af håndholdt mobiltelefon under kørslen, også på cykel, koster 1.000 koster, oplyser Cyklistforbundet med kilde i Rigsadvokatens bødetakster.
Hvis telefonen bruges under kørsel af bil koster det 1.500 kroner Det giver ikke et klip i kørekortet. Mobiltjek på knallert takseres ligeledes til 1.500 kroner.
FDM har tidligere opgjort hvor langt en bil kører, hvis man skriver en SMS. Tager det 40 sekunder af ens tid, vil bilen med 50 km/t køre 500 meter, hvor opmærksomheden ikke er på trafikken.
Mere til historien
Politiet opfordrer de voksne til at være gode eksempler overfor børnene, og ikke bruge mobilen under kørsel af hverken cykel, knallert eller bil.