Nexus 9 by HTC er officiel – til Danmark i december

Googles nyeste tablet, Nexus 9 er officiel. 8,9 tommer skærm i 4:3-format og Android 5.0 Lollipop. Nexus 9 kommer til Danmark i december.

Google Nexus 9 er officiel

Google Nexus 9

Nexus 9, Googles hidtil nyeste tablet, der kører på den helt nye styresystemsversion Android 5.0 Lollipop, tidligere kendt som Android L, er officielt præsenteret af Google.

 – Vi har prøvet Android L

Enheden er lavet i samarbejde med HTC, som ikke har gjort sig på tabletmarkedet siden deres HTC Flyer, der ikke var nogen stor succes. Nexus 9 er HTC’s anden Nexus-enhed, da de var producenten bag Nexus One tilbage i 2010.

I materialet om produktet lægges der vægt på, at bagsiden har et ”soft grip” og at Nexus 9 passer godt i hånden.

Stykket mellem kanten og skærmen er ganske tyndt, og siderne designet i børstet metal.

Lyden kan man umiddelbart godt glæde sig til. Nexus 9 har frontvendte højtalere med HTC BoomSound, som det også kendes fra HTC One-produkterne.

 – Læs også om Nexus 6

Denne tablet understøtter et tastatur, der også kan anvendes som coverbeskyttelse. Tastaturet sættes på Nexus 9 med magneter. Tastaturet er ekstraudstyr og følger ikke med i salgspakken.

På Nexus 9 får du 8,9 tommer IPS LCD skærm med en opløsning på 2028 x 1536 pixels, beskyttet af det brudstærke Gorilla Glass 3. Billedformatet er 4:3.

Processoren er NVIDIA Tegra K1 (64 bit). Der er 2 GB RAM og to hukommelsesversioner bliver tilgængelige – henholdsvis 16 og 32 GB, uden mulighed for udvidelse med ekstra plads.

Nexus 9 kommer med 8 megapixels hovedkamera mens frontkameraet til videosamtaler er på 1,6 megapixels. Hovedkameraet har desuden autofokus på LED fotolys.

Hardwaren til Nexus 9 er produceret af HTC.

https://www.youtube.com/watch?v=yYHY3MFiq1o

Forsalget til Nexus 9 starter i USA den 17. oktober 2014. Salgsstarten går den 3. november 2014 i USA. De amerikanske priser starter ved 399 dollars.

I Danmark kan Nexus 9 forudbestilles i HTC Concept Store i København fra den 17. Oktober. I starten af december vil produktet kunne købes i de nordiske lande. De danske priser er endnu ikke oplyst.

Den hvide model bliver tilgængelig i en 16 GB og 32 GB version med Wi-Fi som den eneste forbindelse. Nexus 9 i sort vil få 32 GB hukommelse og denne version har udover Wi-Fi også mulighed for SIM-kort og 4G LTE dataforbindelse.

Du kan læse mere om Nexus 9 på Googles officielle produktside.

Billeder af Nexus 9

 

Mere til historien

Forgængeren til Nexus 9 var Nexus 7 (2013). Den havde en skærm på 7 tommer og her hos MereMobil.dk skrev vi blandt andet i anmeldelsen, at Nexus 7 2013 viste vejen for andre Android-tablets. Produktet fik 5 ud af 6 stjerner.

Billigere YouTube-abonnement på vej til Danmark

Google gør YouTube Premium Lite globalt. Det betyder, at danske brugere snart kan få et billigere abonnement med færre reklamer, men uden alle fordelene fra YouTube Premium.

(mere…)
Pixel Buds Pro 2 og Buds 2a får nye funktioner og farve

Google opdaterer Pixel Buds Pro 2 og Pixel Buds 2a med bedre støjreduktion, Gemini-styring, Live Translate og tættere samspil med Pixel Watch.

(mere…)
Første indtryk af Pixel 11 Pro: Den største nyhed er ikke telefonen

VIDEO: Google Pixel 11 Pro og Pixel 11 Pro XL byder mest på finpudsning, men den nye AI-funktion Rambler kan blive den mest interessante Pixel-nyhed i flere år.

(mere…)
Google lancerer Pixel Tag: Ny AirTag-konkurrent til Android

Google Pixel Tag er en ny Bluetooth-tracker til nøgler, punge og bagage. Den bruger Googles Find Hub-netværk og får funktioner som UWB, deling og anti-stalking-advarsler.

(mere…)
Google lancerer Tap to Share til Pixel og Galaxy

Google har lanceret en ny Tap to Share-funktion, som er en pendant til Apples NameDrop.

(mere…)
Google Pixel 11-serien er klar i Danmark: Her er priserne

OVERBLIK: Google har lanceret Pixel 11-serien med fire nye smartphones og Pixel Watch 5. Her får du overblikket over danske priser, farver og salgsstart.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram