Ingen kontrakt uden mobildækning

Seks midt- og vestjyske kommuner går sammen om telefoni udbud og kræver nu bedre mobildækning af teleselskaberne.

Mobilmast telemast antenne netværk

Mobilmast i Ebberup på Fyn (Foto: MereMobil.dk)

Medarbejderne i de midt- og vestjyske kommuner er dagligt plaget af dårlig mobildækning ifølge en pressemeddelelse fra de seks kommuner, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Herning, Holstebro og Struer.

Kommunerne forbereder derfor et fælles udbud af telefoni, hvor kommunerne ud over at stille krav til tilfredsstillende dækning på kommunernes egne adresser, også vil øge kravene til mobildækning i de områder af kommunerne, hvor dækningen i dag er for dårlig.

Hvad der præcist stilles af krav for at opfylde målene om tilfredsstillende dækning, det fremgår dog ikke af den udsendte pressemeddelelse.

– “God mobildækning er essentielt, hvis vi som kommuner skal levere den rigtige service til vores borgere og virksomheder. Vores kørende medarbejdere skal kunne tale mobil samt hente og sende data, uanset om de er på en af kommunens adresser, eller om de er hjemme hos en plejekrævende ældre. Det kan de ikke alle steder i dag, og derfor laver vi et udbud, hvor vi sikrer vores medarbejdere den rigtige dækning,” siger borgmester i Lemvig, Erik Flyvholm, i pressemeddelelsen.

Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen, er helt enig med sin kollega i Lemvig kommune, og han udtaler i pressemeddelelsen:

– “For få år siden fandtes iPad’en ikke. I dag er den en del af den daglige husholdning. Vi er nødt til at sikre hele Danmark den rigtige digitale infrastruktur. Og vi må erkende, at markedet ikke løser opgaven af sig selv. Det offentlige er nødt til – i samarbejde med markedet – at sikre hele Danmark god mobildækning, ellers står vi tilbage med et digitalt A og B-hold. Det er nødvendigt, for at opnå regeringens egne digitale målsætninger, og for at vi kan opfylde vores roller som kommuner. Og det er ikke mindst nødvendigt, hvis vi skal skabe vækst og udvikling.”

Nye toner fra kommunerne

Der lyder altså nu helt andre toner fra kommunerne i forhold til sidste forår, hvor de selvsamme kommuner var ude med riven efter teleselskaberne, hvilket affødte en række dialogmøder mellem kommunerne og teleselskaberne samt en høring i høring i Folketingets Landdistriktsudvalg.

I mellemtiden er meget vand løbet i åen, og kommunerne har fået mulighed for at stille dækningskrav til mobiltelefoni i deres telefoniudbud – en mulighed som de seks midt- og vestjyske kommuner altså nu benytter sig af.

De nye toner fra kommunerne glæder også direktør Jakob Willer fra Teleindustrien (teleselskabernes brancheorganisation).

– “Det er en rigtig positivt udvikling, at kommunerne i højere grad spiller konstruktivt med og ser på, hvordan man sammen med branchen kan bringe den digitale infrastruktur længere ud i landet,” udtaler Jakob Willer til MereMobil.dk og forsætter:

– “Det planlagte udbud er et fint eksempel på et af de instrumenter, der er at tage fat i. Det er helt naturligt, at man ved indkøb af en ydelse også stiller nogle krav til funktionaliteten. I dette tilfælde er det krav til dækningen. Det vigtigste er, at det er fuldt gennemsigtigt, hvad der stilles af krav, hvad betingelserne er, og hvordan selskaberne vurderes. Endvidere skal man indstille sig på, at når der stilles dækningskrav, så vil det også påvirke prisen. Jo højere krav der stilles, jo dyrere vil det blive.”

Jakob Willer understreger dog, at Teleindustrien endnu ikke har set detaljerne i udbuddet – f.eks. detaljerne omkring hvordan kommunerne vil bruge kortlægningen af dækningen i udbuddet.

Store forskelle i mobilernes antennekvalitet

Samtidig peger Jakob Willer også på et andet område, som kommunerne har direkte indflydelse på gennem deres indkøb.

– “Jeg synes så også, at man i kommunerne burde overveje også at stille nogle krav til antenne kvaliteten i de telefoner, der indkøbes. Det er tilsvarende vigtigt, at telefonerne har en vis kvalitet til at kunne modtage mobilsignaler. Studier fra Gert Frölund på Aalborg Universitet har vist, at der kan være faktor 10 til forskel på, hvor kraftigt et signal en god og en dårlig telefon kan fange”.

Vi har på MereMobil.dk tidligere omtalt undersøgelserne fra Aalborg Universitet – se hitlisten over bedste og dårligste mobiltelefoner her.

Applikation skal finde mobilhuller

For at kunne forbedrede telefoni udbuddet så fyldestgørende som muligt, så beder de seks kommuner nu alle deres indbyggere om at benytte Erhvervsstyrelsens mobilapplikation til måling at hjælpe med at finde mobilhuller i de seks kommuner.

Applikationen måler dækning, netværk, telefonen (mærke og model) og placering, Når der er indsamlet nok data, sender Erhvervsstyrelsen alle data til kommunen, hvorefter kommunen forsøger at lave et dækningskort over mobilhullerne.

Applikationen fungerer dog kun til Android telefoner, og således virker applikationen ikke til hverken iOS eller Windows Phone, hvilket afskærer en stor del af de danske mobilbrugere fra at deltage i målingerne. Med andre ord er Danmarks to mest solgte telefonmodeller (iPhone 5S/4S) afskåret fra at deltage.

Det er ifølge informationerne fra blandt andet Lemvig kommune dog ikke noget problem, da Android-telefoner er langt i overtal.

Test applikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og kræver at man tillader installation fra en ukendt kilde, da Erhvervsstyrelsen har valgt ikke at benytte Google Play applikationsbutikken.

Mere til historien

Kommuner og teleselskaber har mange gange før været på kant med hinanden. Et af de seneste eksempel var da et kommunaltejet forsyningsselskab fordoblede lejeprisen på leje af jord til en mobilmast. TDC derfor valgte at nedlægge en mobilmast, hvilket betød at en hel Sjællands landsby var uden mobildækning til stor gene for indbyggerne. Læs historien her.

Hvilken smartphone har en god antenne og giver bedst dækning?

BAGGRUND: Hvilken telefon har den bedste antenne og leverer bedst dækning på data og tale?

(mere…)
3 er overraskende gode

Ikke så ringe endda, viser en ny netværksrapport.

(mere…)
3 har verdens højeste upload 

Ny analyse fra netværksanalyseselskabet Opensignal viser, at danske 3 har verdens højeste uploadhastighed.

(mere…)
3-direktør: Danmark har kun brug for to mobilnetværk

Tre landsdækkende mobilnetværk til 5,8 millioner mobilkunder er for meget, mener 3’s direktør.

(mere…)
5G har rundet skarpt hjørne hos 3 i Danmark

Data via en 5G-dataforbindelse er nu mere almindeligt end data via 3G, viser tal fra 3’s netværk.

(mere…)
Stabilt mobilnetværk er det vigtigste

Mobilbrugerne går ikke længere efter den skarpeste pris, men i højere grad efter et stabilt mobilnetværk. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram