Motorola Signature 27 afsløret i hastighedstest

Motorolas kommende topmodel er dukket op i Geekbench med Android 17, 12 GB RAM og Qualcomms kraftigste processor. Lanceringen finder sted den 5. november 2026.

Motorola Signature 27
Motorola Signature 27 bliver officielt præsenteret den 5. november 2026. (Foto: Motorola / Bang & Olufsen)

Den 5. november forventes Motorola at præsentere sin næste topmodel, Signature 27.

Allerede nu har telefonen dog vist sig i en hastighedstest på platformen Geekbench. Det skriver GSMArena.

Testen giver et tidligt indblik i telefonens ydelse, RAM og software. Signature 27 blev allerede præsenteret i overordnede træk under Qualcomms Snapdragon Summit i september.

LÆS OGSÅ: TEST: Motorola Signature – bedste kamera på en tynd telefon

Geekbench afslører voldsom ydelse

Under motorhjelmen finder vi den nye Snapdragon 8 Elite Extreme Gen 6-processor fra Qualcomm. Chippen er produceret med en 2 nanometer-proces.

I den lækkede Geekbench 7.1-test er telefonen udstyret med 12 GB RAM og kører Android 17.

Resultaterne lyder på 3.313 point i single-core og 11.088 point i multi-core.

Der er tale om en test af en telefon før lanceringen. Den endelige udgave kan derfor levere andre resultater, når softwaren er færdigoptimeret.

For at holde temperaturen nede under pres har Motorola udstyret Signature 27 med et nyt ArcticMesh-kølesystem.

Det omfatter et dampkammer, der ifølge Motorola er 40 procent større end i den foregående generation.

LÆS MERE: Motorola lancerer Edge 70 Max

Motorola Signature 27 i farven Capulet Olive
Motorola Signature 27 kommer blandt andet i Pantone-farven Capulet Olive. (Foto: Motorola / Bang & Olufsen)

200 megapixels og syv års opdateringer

Selvom Motorola endnu ikke har offentliggjort hele specifikationslisten, er flere detaljer om kameraet bekræftet.

Hovedkameraet får en Sony LYTIA 910-sensor med 50 megapixels og optisk billedstabilisering.

Det får selskab af et periskop-telekamera med hele 200 megapixels og op til 100x digital zoom.

Lydoplevelsen er udviklet i samarbejde med Bang & Olufsen, og telefonen bliver tilbudt i to Pantone-farver: Coal Smoke og Capulet Olive.

På softwarefronten melder Motorola sig ind i kampen om lang levetid.

Signature 27 får syv års systemopdateringer. Det bringer Motorola op på niveau med de længste opdateringsløfter blandt Android-producenterne.

Motorola Signature 27 bliver officielt præsenteret den 5. november 2026.

Det fremgår endnu ikke, hvornår telefonen lander på det danske marked, eller hvad den danske pris bliver.

MereMobil.dk holder dig opdateret, når Motorola har lanceret telefonen officielt.

Mere til historien

Du kan altid tilmelde dig MereMobils gratis nyhedsbrev, hvis du vil have de vigtigste tech- og mobilnyheder direkte i indbakken.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Motorola lancerer Edge 70 Max

Motorola er klar med Edge 70 Max, som udkommer med flere lovende specifikationer.

(mere…)
AirDrop kommer til Motorola

Apple AirDrop virker snart på endnu et mobilmærke, dog er der mange modeller, som ikke får det.

(mere…)
Motorola Razr 70 Ultra test: Imponerende batteri – men opdateringer skuffer

TEST: Motorola leverer stærk ydelse og klassens bedste batteri i Razr 70 Ultra, men små opgraderinger og en svag opdateringspolitik trækker kraftigt ned.

(mere…)
Ny batteriteknologi dræber batteriangsten

Vores mobiler er i dag vores arbejdsplads, biograf og GPS i ét. Det trækker tænder ud på batteriet. Men med ny silicium-carbon teknologi gør Motorola nu op med den gamle regel om, at et stort batteri kræver en tyk og tung telefon.

(mere…)
Motorola løfter kameraet i tynde og foldbare mobiler

Foldbare og ultratynde mobiler har længe haft svagere kameraer. Nye Motorola-modeller udfordrer det kompromis med stærk hardware og avanceret AI.

(mere…)
Motorola Edge 70 Pro+ afsløret: Vilde specifikationer og gigantisk batteri

Motorola har løftet sløret for de officielle specifikationer på deres kommende flagskib, Edge 70 Pro+, kort før den officielle lancering. Den byder på heftig kamerahardware, ekstrem lysstyrke og et gigantisk batteri.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram