Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

iPhone Duo (Foto: Apple)
iPhone Duo (Foto: Apple)

Apple præsenterede den 9. september sin allerførste foldbare telefon under navnet iPhone Duo. Selvom telefonen først lander i butikkerne herhjemme fredag den 23. oktober, så er de første estimater for den reelle efterspørgsel nu klar.

iPhone Duo kan snuppe en fjerdedel af det foldbare marked på få måneder

Ifølge analysehuset Counterpoint Research forventes Apple at sælge omkring 6 millioner enheder i løbet af 2026. Det skriver TheApplePost.

Kæmpe boost til markedet for foldbare mobiler

Selvom 6 millioner enheder udgør en beskeden del af Apples samlede iPhone-forretning, er der tale om et markant tal i det relativt lille marked for foldbare telefoner.

Ifølge analysefirmaet IDC ventes de globale leverancer af foldbare smartphones at stige med 13 procent i år til i alt 22,9 millioner enheder. IDC vurderer desuden, at det samlede marked for foldbare telefoner ville have oplevet tilbagegang i år, hvis ikke Apple var trådt ind på scenen med iPhone Duo.

Hands-on med iPhone Duo – er skærmfolden væk?

Kort salgsvindue og pres på fabrikkerne

Counterpoints estimat er særligt bemærkelsesværdigt, fordi Apple har et meget kort tidsrum til at nå målet:

  • Forudbestillinger: Åbner den 16. oktober
  • Officiel salgsstart: Den 23. oktober

Det giver Apple blot lidt over to måneder til at levere de mange enheder før nytår. Senioranalytiker Ivan Lam fra Counterpoint påpeger over for Bloomberg, at det endelige salgstal i høj grad vil afhænge af Apples evne til at opskalere produktionen.

Rygter fra forsyningskæden peger på, at udbyttet i produktionen (yield rate) for iPhone Duo i øjeblikket kun ligger lige over 60 procent, hvilket kan begrænse, hvor hurtigt Apple kan samle telefonerne. Samtidig lyder meldinger om, at Apple sigter efter at have mellem 6 og 8 millioner enheder tilgængelige i 2026. Da salgsprognosen på 6 millioner ligger tæt på bunden af dette produktionsmål, er der stort set ikke plads til forstyrrelser i produktionen.

Pris og lancering

I USA starter iPhone Duo ved en pris på 1.999 dollars, mens prisen i Storbritannien er sat til 1.999 pund. Det første reelle fingerpeg om efterspørgslen og leveringssituationen ventes at vise sig, så snart forudbestillingerne åbner, og leveringstiderne begynder at rykke sig.

Det koster iPhone 18 Pro, iPhone 18 Pro Max og iPhone Duo i Danmark

Herhjemme starter prisen på iPhone Duo fra 17.999 kroner.

Mere til historien

Samtidig med forventningerne til den foldbare model klarer Apples traditionelle flagskibe sig stærkt. Ifølge Counterpoint ligger det indledende salg af iPhone 18 Pro i Kina 12 procent over forgængeren iPhone 17 Pro. Det har sikret Apple en markedsandel på 33 procent i Kina i den målte periode på trods af en generel tilbagegang blandt de kinesiske producenter.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Rygte: iPhone 20 Pro får det største redesign i 10 år

Apple forbereder angiveligt en massiv overhaling af designet til iPhonens 20-års jubilæum i 2027. Skærm overalt og usynlige knapper er blandt rygterne.

(mere…)
Ny forklaring: Derfor kan skærmen knække på iPhone Duo

Flere ejere af Apples første foldbare smartphone har oplevet, at den indvendige skærm pludselig revner uden varsel.

(mere…)
Min dom over iPhone Duo – derfor skal du vente

VIDEO: Apple har skabt imponerende hardware, men apps, kompromiser og høje reparationspriser gør iPhone Duo til et dyrt førstegenerationsprodukt.

(mere…)
RCS dukker op på iPhone hos 3

Vi har fået RCS til at virke mellem en iPhone og en Android-telefon hos 3. Funktionen er dukket op med iOS 27.3 beta, men virker endnu ikke på tværs af alle teleselskaber

(mere…)
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2.1: Derfor skal du opdatere nu

Apple har frigivet iOS 27.2.1 med flere vigtige sikkerhedsrettelser. Også iPhones med iOS 26 og iOS 18 får nye opdateringer.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram