Volkswagen genopliver GTI-ikonet på el: Her er ID.3 GTI

Volkswagen sender GTI-navnet ind i elbilernes tidsalder med 326 hk, baghjulstræk og op til 601 kilometers rækkevidde. I Danmark starter priserne ved 364.995 kroner.

Volkswagen ID.3 GTI (Foto: Volkswagen)
Volkswagen ID.3 GTI (Foto: Volkswagen)

I 50-året for den første Golf GTI sender Volkswagen GTI-navnet ind i en ny elektrisk æra.

Den elektriske ID.3 GTI har fået verdenspremiere som den stærkeste serieproducerede GTI i Volkswagens historie. Samtidig overtager den rollen som sportslig topmodel fra ID.3 GTX

Den sportslige elbil kommer på det danske marked med forsalgsstart i starten af 2027, hvor priserne herhjemme starter fra 364.995 kroner.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Matcher GTX på kræfter – men med længere rækkevidde

Volkswagen ID.3 GTI (Foto: Volkswagen)
Volkswagen ID.3 GTI (Foto: Volkswagen)

Under det nydesignede karrosseri erstatter ID.3 GTI den hidtidige GTX-model. Den matcher forgængeren på hestekræfter og vinder på rækkevidden, men må til gengæld notere en langsommere lynladning.

LÆS OGSÅ: Volkswagen ID. Tiguan bliver langt mere end et ID.4-facelift

  • Motor og ydelse: Baghjulstræk med en elmotor på 240 kW (326 hk) og et moment på 545 Nm.
  • 0-100 km/t: Klares på 5,6 sekunder med hjælp fra standardmonteret Launch Control. Topfarten er elektronisk begrænset til 200 km/t.
  • Batteri og lynladning: Udstyret med et 79 kWh (netto) litium-ion-batteri. DC-lynopladning sker med op til 183 kW, hvilket bringer batteriet fra 10 til 80 procent på cirka 29 minutter.
  • Rækkevidde: Op til 601 kilometer på en fuld opladning.

Undervognen er udstyret med adaptiv DCC-sportsundervogn og progressiv styring, mens en dedikeret GTI-køreprofil på rattet skærper systemerne, skifter Digital Cockpit til GTI-visning og sender kunstig lyd af en forbrændingsmotor ind i kabinen.

LÆS OGSÅ: Volkswagen viser elbil, der kører over 1.200 km med ét ladestop

Klassisk GTI-DNA møder ny kabine

Volkswagen ID.3 GTI (Foto: Volkswagen)
Volkswagen ID.3 GTI (Foto: Volkswagen)

Udvendigt kendes modellen på de obligatoriske GTI-detaljer som den røde stribe over frontens LED-lysbånd, bikubegitter i kofangeren og standardmonterede 20-tommer “Wörthersee”-letmetalfælge.

I modsætning til GTX lakeres hækspoiler, tag og bagklap nu i bilens karrosserifarve frem for sort.

I kabinen er sportssæderne beklædt med det velkendte, ternede ”Superclark”-mønster ledsaget af røde kontrastsyninger og et sportsrat med rød markering klokken 12.

Instrumenteringen tager udgangspunkt i det opdaterede interiør fra ID.3 Neo. Det betyder en 12,9-tommer touchskærm til Innovision-infotainmentsystemet, et større Digital Cockpit samt fysiske knapper til klimafunktionerne og en praktisk drejeknap i midterkonsollen til lydstyrke og musikvalg.

LÆS MERE: Volkswagen ID.3 Neo: Her er dansk pris og rækkevidde

Mere til historien

De tre bogstaver GTI (Gran Turismo Injection) debuterede første gang på den oprindelige Golf GTI i 1976 og definerede i årtier den såkaldte ”hot hatch”-klasse. I overgangen til elbiler lancerede Volkswagen oprindeligt GTX-betegnelsen til sine sportslige modeller, men har efterfølgende valgt at bringe det traditionsrige GTI-brand tilbage for at bevare den historiske design- og modelarv i den elektriske æra.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Næsten 9 ud af 10 nye biler er elektriske – men afgiftshop truer

Elbiler stod for 88,8 procent af alle nyregistrerede personbiler i Danmark i september. Fra 1. januar kan flere populære modeller dog blive dyrere.

(mere…)
Audi Q9 kan advare andre trafikanter med baglygterne

Audi Q9 bliver den første serieproducerede bil med tredimensionelt buede OLED-baglygter. De 512 lyssegmenter kan vise advarsler til andre trafikanter.

(mere…)
Fiat viser ny elektrisk mikrobil med plads til fire

Fiat har vist et nyt bud på et ultrakompakt elektrisk køretøj, der klemmer fire siddepladser ind på blot tre meters længde.

(mere…)
Billigere Zeekr 7X får opladning, forsikring og service med i prisen

Zeekr flytter sin kampagne fra Long Range til den billigere Core Edition til 374.990 kroner. Pakken gælder i tre år, men har flere vigtige betingelser.

(mere…)
Elon Musk skærer Tesla-mål fra 20 til 5 millioner biler

Tesla sigter nu mod 5 millioner årlige leverancer omkring 2030. Det er kun en fjerdedel af Elon Musks tidligere ambition.

(mere…)
FDM vil halvere ejerafgiften for over 2 millioner bilister

Rekordhøje priser på benzin og diesel belaster danskernes budgetter. Derfor foreslår FDM nu at halvere ejerafgiften midlertidigt.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram