Volkswagen viser elbil, der kører over 1.200 km med ét ladestop

Volkswagen Mission Efficiency kører over 1.200 km med ét ladestop og bruger kun 6,89 kWh pr. 100 km. Samtidig har prototypen rekordlav luftmodstand og bruger din smartphone som infotainmentskærm.

Volkswagen Mission Efficiency (Foto: Volkswagen)
Volkswagen Mission Efficiency er en serie-nær prototype, der har kørt 1.278 km med kun én opladning undervejs. (Foto: Volkswagen)

Volkswagen har præsenteret Mission Efficiency, en prototype de kalder verdens mest effektive, serie-nære elbil.

Med tre nye verdensrekorder inden for aerodynamik og lavt energiforbrug fungerer køretøjet som et teknologisk udstillingsvindue for tyskernes idéer. Det oplyser Volkswagen i en pressemeddelelse.

Bilen er bygget på MEB+-platformen med forhjulstræk og deler sin elmotor på 99 kW (135 hk) samt højspændingsbatteri med den kommende produktionsmodel ID. Polo.

Bilen har opnået fuld vejgodkendelse i EU og overholder gældende krav til sikkerhed og crashtests.

LÆS OGSÅ: Volkswagen ID. Tiguan bliver langt mere end et ID.4-facelift

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Rekordlav luftmodstand og 6,89 kWh pr. 100 km

Volkswagen Mission Efficiency (Foto: Volkswagen)
Den dråbeformede Volkswagen Mission Efficiency har en Cd-værdi på blot 0,158, hvilket ifølge Volkswagen er rekord blandt vejgodkendte biler. (Foto: Volkswagen)

Mission Efficiency skiller sig ud ved at kombinere standardkomponenter med ekstrem aerodynamik.

  • Verdensrekord i Cd-værdi: Luftmodstandskoefficienten lander på blot 0,158, hvilket ifølge Volkswagen er rekord for alle vejgodkendte biler. Karrosseriet er dråbeformet med plan bund, tildækkede baghjul, rammeløse ruder og aktive luftspjæld.
  • Over 1.200 km med ét ladestop: På en officielt dokumenteret testtur på 1.278 km fra Wolfsburg gennem Polen og Tjekkiet til Wien havde prototypen et reelt forbrug på 6,89 kWh/100 km uden ladetab og 7,51 kWh/100 km inklusive ladetab. Ved en gennemsnitshastighed på 67,72 km/t. Bilens 54,9 kWh-batteri blev kun ladet én enkelt gang undervejs og ankom med 164 km rækkevidde tilbage.
  • Ideal-forbrug på 6,48 kWh/100 km: Under Volkswagens såkaldte ”ideal trip”, hvor bilen kørte konstant 68 km/t på plan vej uden eksempelvis aircondition, nåede den et forbrug på blot 6,48 kWh/100 km.

Ifølge Volkswagen bruger bilen ved 140 km/t omtrent lige så meget energi som en almindelig ID. Polo ved 100 km/t.

LÆS OGSÅ: Volkswagen genopliver ikoniske navne – ID. Polo er først 

Smartphone erstatter skærmen i den ekstreme elbil

Volkswagen Mission Efficiency (Foto: Volkswagen)
Volkswagen har droppet den traditionelle infotainmentskærm i Mission Efficiency. Her bruges i stedet førerens egen smartphone eller tablet. (Foto: Volkswagen)

Den 4,77 meter lange 2+2 coupé har et bagagerum på 481 liter og er konstrueret i en blanding af aluminium, kulfiberforstærket plast (CFRP) og aramid.

For at holde vægt og forbrug nede har Volkswagen barberet interiøret for unødige komponenter.

  • Bring your own device: Infotainmentskærmen er sløjfet til fordel for førerens egen smartphone eller tablet, og det faste højttalersystem er erstattet af en flytbar Bluetooth-højttaler.
  • Solceller i taget: Integrerede solceller i glastaget og bagklappen yder 370 W og leverer strøm til bilens elektriske system. Afhængigt af årstid, region og vejr kan de øge den reelle rækkevidde med op til 30 kilometer om dagen.
  • Nye bremsesystemer og dæk: Bagakslen anvender en ny elektromekanisk bremse udviklet med AUMOVIO for at mindske friktion og optimere rekuperation. Specialudviklede Continental-dæk og patenterede fælgafskærmninger minimerer desuden både rulle- og luftmodstand.

LÆS MERE: VW ID. Polo er udsolgt i månedsvis før leveringen

Mere til historien

Volkswagen ID.4 er en af de mest populære elbiler herhjemme.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Elon Musk skærer Tesla-mål fra 20 til 5 millioner biler

Tesla sigter nu mod 5 millioner årlige leverancer omkring 2030. Det er kun en fjerdedel af Elon Musks tidligere ambition.

(mere…)
FDM vil halvere ejerafgiften for over 2 millioner bilister

Rekordhøje priser på benzin og diesel belaster danskernes budgetter. Derfor foreslår FDM nu at halvere ejerafgiften midlertidigt.

(mere…)
Xpeng afviser: Ingen Google Maps eller XOS 6 til G6 og G9

En norsk produktchef skabte håb blandt ejerne, men nu afviser Xpeng Danmark oplysningerne. Google Maps og XOS 6 er forbeholdt en ny generation af biler.

(mere…)
Hyundai sænker prisen – under 200.000 kr.: Ioniq 3 får samtidig mere udstyr

Hyundai sænker startprisen på Ioniq 3 til 199.995 kroner og gør varme i rat og forsæder til standard. Til gengæld bliver varmepumpen nu ekstraudstyr.

(mere…)
Volkswagen i Kina-krise: Første Xpeng-model sælger langt under målet

Den første bil fra samarbejdet mellem Volkswagen og Xpeng sælger langt dårligere end forventet i Kina. ID. UNYX 08 når blot ca. 7 procent af det oprindelige salgsmål. Nu satser Volkswagen aggressivt på efterfølgeren.

(mere…)
Første detaljer om næste VW ID. Buzz: Hurtigere opladning og ny software

Volkswagen arbejder på en ny generation af ID. Buzz, der ventes at få en helt ny teknisk platform. Det kan give hurtigere opladning, ny software og forhåbentlig en lavere pris.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram