Masser af hestekræfter: Kia lancerer tre nye GT-elbiler

Kia udvider GT-familien med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT. De tre elbiler får firehjulstræk, op til 306 hk og en kunstig gearskifteoplevelse. Her er specifikationer og danske priser.

Kia EV GT-lineup (Foto: Kia)
Kia sender tre nye GT-elbiler på markedet. EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT får alle firehjulstræk og op til 306 hk. (Foto: Kia)

Kia skruer op for spændingen i elbilprogrammet og lancerer GT-udgaver af EV3, EV4 og EV5.

Dermed flytter Kia de sportslige GT-egenskaber fra de større EV6 GT og EV9 GT ned i nogle af mærkets mere kompakte og familievenlige elbiler.

Fælles for de tre nye modeller er to elmotorer, firehjulstræk og en række teknologier, der skal gøre kørslen mere sportslig – blandt andet Virtual Gear Shift, som simulerer gearskift både med lyd og mærkbare skiftepunkter.

LÆS OGSÅ: Kia EV2 er kommet flyvende fra start i Europa

Virtuelle gearskift skal gøre elbilen mere sportslig

Kia EV5 GT (Foto: Kia)
Kia EV5 GT har 306 hk, firehjulstræk og en rækkevidde på op til 476 kilometer. Den danske pris er 449.999 kroner. (Foto: Kia)

For at gøre kørslen mere involverende har Kia udstyret bilerne med en række digitale køreoplevelses-funktioner:

  • Virtual Gear Shift og Active Sound: Simulerer traditionelle gearskift og sender dynamisk, kunstig motorlyd gennem kabinens Harman Kardon-lydanlæg.
  • Avanceret undervogn: Elektronisk styret affjedring med et frontkamera, der scanner vejen forude og justerer dæmperne lynhurtigt.
  • Launch Control og GT-mode: Giver maksimal acceleration fra stilstand og optimerer styretøj, affjedring og momentfordeling til frisk kørsel.
  • Underholdning i pausen: Skærmene understøtter bl.a. Netflix, YouTube og Disney+, ligesom bilerne kan klare in-car betaling af parkering.

LÆS OGSÅ: Kia klar med 7-personers elbil til under 300.000 kr. – udfordrer markedet

Kia EV3 GT (Foto: Kia)
Kia EV3 GT (Foto: Kia)

Du kan læse mere om de forskellige GT-modeller herunder.

Kia EV3 GT: Den kompakte SUV yder 292 hk (468 Nm) og sprinter fra 0-100 km/t på 5,7 sekunder. EV3 GT er endnu ikke prissat på det danske marked.

Kia EV4 GT: Den lave, sportslige model leverer ligeledes 292 hk og rammer 100 km/t på 5,6 sekunder. WLTP-rækkevidden er op til 505 km for hatchbacken, som bliver den eneste udgave i Danmark til en pris på 429.999 kroner.

Kia EV5 GT: Den rummelige C-SUV yder 306 hk (480 Nm) med en 0-100-tid på 6,2 sekunder. Batteriet er på 81,4 kWh og lover op til 476 km rækkevidde. Modellen byder desuden på en særlig “Pet Mode”, der sikrer en tempereret kabine til kæledyr. Den danske pris lander på 449.999 kroner.

Salgsstarten i Europa er skudt i gang, og information om den danske introduktion af EV3 GT følger senere.

LÆS MERE:Kia: Produktion af den kompakte elbil EV2 er startet i Europa

Mere til historien

De nye GT-biler bygger ligesom deres mere afdæmpede søskende på Kias dedikerede elbilplatforme, men modsat topmodellen EV6 GT – der benytter et 800-volt system til ultrahurtig lynladning – er de mindre modeller bygget på en mere omkostningseffektiv 400-volt arkitektur for at holde prisen nede i de lavere klasser.

VW ID. Polo er udsolgt i månedsvis før leveringen

Volkswagens nye elbil har fået over 30.000 ordrer i Europa. For fabriksbestilte biler er ventetiden nu mindst ti måneder, mens enkelte biler kan leveres hurtigere

(mere…)
Vild ladehastighed: Clever tænder for 1.000 kW-ladere

Clever har sat strøm til Danmarks første megawatt-ladere til personbiler. Men de 1.000 kW er ikke den effekt, du nødvendigvis får ind i bilen.

(mere…)
Helt ny Dacia Spring: Vokseværk, mere tech og europæisk DNA

Dacia genopliver Spring i en fuldstændig forvandlet udgave. Den kompakte elbil, deler platform med den nye Renault Twingo, har fået et tech-løft i kabinen og bygges nu i Europa.

(mere…)
Cupra Raval får 5 stjerner i skrap sikkerhedstest

Den kompakte elbil Cupra Raval får fem stjerner hos Euro NCAP efter den nye, skærpede 2026-test. I Danmark er Safety Pack med i standardudstyret, så danske købere får den femstjernede sikkerhedsvurdering uden at skulle tilkøbe pakken.

(mere…)
Polestar viser fremtidens elbiler med nyt koncept

Polestar Formula 2030 viser nye designelementer, som skal gå igen i næste generation af Polestar 2 og den kommende Polestar 7. Den nye Polestar 2 ventes i 2027, mens Polestar 7 følger i 2028.

(mere…)
Audi A2 e-tron: Skarp pris og masser af tech

Audi går ind i den kompakte elbilklasse med en A2 e-tron til 279.990 kroner. Den kommer med op til 642 kilometers rækkevidde, hurtig opladning og et højt niveau af standardudstyr.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram