Vild ladehastighed: Clever tænder for 1.000 kW-ladere

Clever har sat strøm til Danmarks første megawatt-ladere til personbiler. Men de 1.000 kW er ikke den effekt, du nødvendigvis får ind i bilen.

Clevers første megawatt-ladere er nu i drift i Rødovre
Clevers første megawatt-ladere er nu i drift i Rødovre (Foto: Clever)

Der er skruet voldsomt op for effekten hos Clever. Ladeoperatøren har nu sat sine første 1.000 kW-ladesystemer i drift i Rødovre.

Men inden vi jubler over megawatt-ladning til personbiler, er der en vigtig detalje: 1.000 kW er den samlede effekt i ladesystemet – ikke den effekt, som én bil nødvendigvis kan få.

Hvert system har otte ladeudtag, og effekten fordeles dynamisk mellem de biler, der lader. Under optimale forhold kan ét udtag levere op til 600 kW, hvis bilen altså kan modtage så meget.

Og det er netop her, den store gevinst i første omgang ligger: De færreste elbiler på de danske veje kan udnytte 600 kW. Clevers nye anlæg handler derfor mindst lige så meget om at kunne håndtere flere biler effektivt som om at give én bil ekstrem ladehastighed.

Clever har nu sat to af disse systemer i drift ved Fætter BR på Jyllingevej 336 i Rødovre. Tilsammen er der 16 ladeudtag.

Vi har tidligere omtalt, at det ville komme i løbet af 2026 – og det er altså nu.

LÆS OGSÅ: Clever lancerer nyt ladeabonnement med timepris på strøm

Sådan fordeles de 1.000 kW

I stedet for de traditionelle standere med faste kilowatt per stik, benytter Clever en dynamisk løsning:

  • 1.000 kW pr. system: Hvert system har en samlet kapacitet på 1.000 kW, som fordeles mellem otte ladeudtag
  • Op til 600 kW til én bil: Er der ledig kapacitet, kan ét ladeudtag levere op til 600 kW til en kompatibel elbil.
  • 10 til 80 procent på omkring 12 minutter: Enkelte kompatible elbiler kan under optimale forhold lade fra 10 til 80 procent på cirka 12 minutter.
  • Mindre støj og bedre betjening: De nye ladepunkter fylder og støjer mindre, mens skærmen er flyttet til fronten af standeren. Lysindikatorer viser desuden bilens ladeniveau.

GUIDE: Hvornår kan Clever betale sig? Ny 2026-guide

Langt de færreste elbiler på de danske veje kan i dag modtage 600 kW.

I første omgang udnyttes anlægget derfor primært til intelligent at fordele de 1.000 kW mellem mange ladende biler på samme tid, så færre skal holde i kø.

I takt med at bilparken opgraderes, kan systemet omkonfigureres til færre stik med markant højere kontinuerlig effekt per bil.

Åbningen i Rødovre er blot startskuddet. Clever oplyser, at megawatt-ladere fra 2027 bliver standardudstyr på størstedelen af selskabets nyopførte lynladestationer.

LÆS MERE: Clever går i kaffekrig: “Er kaffen dårlig, får du pengene tilbage”

Mere til historien

Clever overtager de danske ladestationer i joint venturet med E.ON. I Sverige og Norge får Clever-kunder nye vilkår fra 1. september 2026.

Hyundai sænker prisen – under 200.000 kr.: Ioniq 3 får samtidig mere udstyr

Hyundai sænker startprisen på Ioniq 3 til 199.995 kroner og gør varme i rat og forsæder til standard. Til gengæld bliver varmepumpen nu ekstraudstyr.

(mere…)
Volkswagen i Kina-krise: Første Xpeng-model sælger langt under målet

Den første bil fra samarbejdet mellem Volkswagen og Xpeng sælger langt dårligere end forventet i Kina. ID. UNYX 08 når blot ca. 7 procent af det oprindelige salgsmål. Nu satser Volkswagen aggressivt på efterfølgeren.

(mere…)
Første detaljer om næste VW ID. Buzz: Hurtigere opladning og ny software

Volkswagen arbejder på en ny generation af ID. Buzz, der ventes at få en helt ny teknisk platform. Det kan give hurtigere opladning, ny software og forhåbentlig en lavere pris.

(mere…)
Comeback til Tesla: Her er de 10 mest solgte biler i september

HITLISTE: En aggressiv rentekampagne sendte Tesla direkte tilbage på tronen i september med et massivt forspring. Samtidig er top 10-listen nu 100 procent domineret af elbiler – og en helt ny Volkswagen er rykket ind på listen.

(mere…)
Xpeng (The New) P7 er på vej til Europa

Xpengs vicepræsident har bekræftet, at den P7 snart rammer det europæiske marked. Pris og præcis lanceringsdato lader dog vente på sig.

(mere…)
Xpeng-ejere vrede: Nye biler går glip af Google Maps – frygter værditab

Google Maps, Google Play og den nye XOS 6-platform kommer ikke til Xpeng G6, G9 og P7+. Det vækker vrede blandt flere ejere, der frygter, at deres næsten nye biler mister værdi.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram