Helt ny Dacia Spring: Vokseværk, mere tech og europæisk DNA

Dacia genopliver Spring i en fuldstændig forvandlet udgave. Den kompakte elbil, deler platform med den nye Renault Twingo, har fået et tech-løft i kabinen og bygges nu i Europa.

Dacia Spring (Foto: Dacia)
Dacia Spring (Foto: Dacia)

Forgængeren fik en hård medfart herhjemme – særligt på sikkerheden – men ude i Europa har den lille Dacia Spring solgt i over 210.000 eksemplarer. Nu trækker Dacia tæppet væk under en helt ny generation, der ifølge den danske importør kun deler navnet med forgængeren.

Dacia Spring gør comeback: Ny lille elbil på vej til Danmark

Bilen er bygget på samme teknologiske platform som den kommende Renault Twingo og triller af samlebåndet på Novo Mesto-fabrikken i Slovenien. Faktisk deler den 75 procent af sine komponenter under karosseriet med Twingo.

Renault Twingo gør comeback som billig elbil: Her er de danske priser

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Større, bredere og med frunk 

Dacia Spring (Foto: Dacia)
Dacia Spring (Foto: Dacia)

Hvor den gamle model var klemt, har den nye Spring fået markant vokseværk:

  • Mål og vægt: Bilen er blevet 18 cm bredere (1,74 m), 15 cm længere (3,85 m) og holder stadig en beskeden kampvægt på 1.212 kg.
  • Masser af bagageplads: Bagagerummet sluger 337 liter (op til 1.283 liter med sæderne nede).
  • Frunk under hjelmen: Som en unik detalje er fronten hævet 20 cm i forhold til Twingo, hvilket giver plads til et 18-liters frunk til ladekablet foran.
  • Bybils-panser: Karosseriet er udstyret med kraftige paneler, der beskytter mod klassiske by-skrammer og buler.

Mere skærm og 8 års trådløs opkobling 

Dacia Spring (Foto: Dacia)
Dacia Spring (Foto: Dacia)

Kabinen har fået en overhaling med en 7-tommers digital instrumentskærm og en 10,1-tommers centerskærm til infotainmentsystemet Media Nav Live.

Disse biler købte danskerne i august 2026

Bilen understøtter både Apple CarPlay og Android Auto, og Dacia inkluderer 8 års betalt dataabonnement. På sikkerhedssiden byder den på 20 ADAS-assistentsystemer samt Renault-gruppens velkendte My Safety Switch, hvor føreren med et enkelt tryk kan slå de foretrukne advarselslyde fra.

Teknik, rækkevidde og opladning 

Dacia Spring (Foto: Dacia)
Dacia Spring (Foto: Dacia)

Danmark tager udelukkende topmodellen Journey hjem. Det skyldes primært ladehastigheden, da basismodellen (Expression) må undvære hurtigladning.

  • Batteri: 27,5 kWh LFP-batteri
  • Rækkevidde: Op til 250 km (WLTP)
  • Ydelse: 80 hk / 175 Nm (tophastighed 130 km/t)
  • Opladning: 11 kW AC (15-80 % på 1 time og 55 min.) og 50 kW DC-hurtigladning (15-80 % på 28 min.)

Udstyrsmæssigt kommer Journey-udgaven til Danmark med blandt andet bakkamera, parkeringssensorer, nøglefri betjening (hands free card) og 16-tommer hjul.

Den nye Dacia Spring forventes at lande hos de danske forhandlere efter nytår. De danske priser er endnu ikke meldt ud.

Slut med billige brugte elbiler: Priserne stiger markant

Mere til historien

Dacia blev grundlagt i Rumænien i 1966. Mærket kom officielt til Danmark den 6. april 2013, hvor den første model, der blev introduceret på det danske marked, var den rummelige syvpersoners familiebil, Dacia Lodgy

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste