“Der venter en enorm lancering”: Læs den nye Apple-chefs første besked til de ansatte

Det er officielt en ny æra i Cupertino. John Ternus har sat sig i direktørstolen hos Apple, og i et internt notat hylder han forgængeren Tim Cook og varmer op til næste uges store iPhone-event.

Tim Cook, John Ternus (Foto: Apple)
Tim Cook, John Ternus (Foto: Apple)

I går (tirsdag den 1. september 2026, red.) overtog John Ternus formelt posten som CEO for verdens mest værdifulde selskab, mens Tim Cook skifter til rollen som arbejdende bestyrelsesformand (Executive Chair).

I morgen overtager John Ternus nøglerne til Apple

Kort efter overtagelsen sendte Ternus sit allerførste memo ud til samtlige Apple-ansatte verden over – en besked, som tech-mediet MacRumors har fået fingrene i. Det skriver Macrumors.

Hylder Tim Cook og teaser for næste uge

I notatet lægger Ternus vægt på taknemmelighed over for Tim Cooks mangeårige lederskab, men retter samtidig blikket direkte mod de kommende udfordringer og produktlanceringer.

-“Vi er så heldige at have haft en CEO, der ledede med sine værdier og med så megen anstændighed og medmenneskelighed. —- Jeg er beæret over at træde ind i denne rolle i, hvad der vitterligt er verdens bedste virksomhed,” skriver Ternus til sine medarbejdere.

John Ternus bliver ny CEO hos Apple

Han slår samtidig fast, at der ikke bliver meget tid til at hvile på laurbærrene i chefkontoret:

-“Vi har en enorm lancering i næste uge, som bliver helt fænomenal. […] Jeg er mindst lige så begejstret for det, der ligger længere fremme – herunder de utrolige produkter, der allerede er i støbeskeen, og dem vi endnu ikke har forestillet os, men som vi vil udtænke og skabe sammen.”

Store rokader i topledelsen

John Ternus, der har været hos Apple siden 2001, kommer med en tung hardware-baggrund som tidligere Senior Vice President of Hardware Engineering. Hvor Tim Cook var kendt som logistikkens og forsyningskædens mester, rykker Apple nu en rendyrket produktmand helt til tops.

Tronskiftet har samtidig sat gang i en stribe markante omrokeringer i Apples absolutte top:

  • Johny Srouji (manden bag Apple Silicon og M-processorerne) overtager ansvaret som Chief Hardware Officer for den hardware-division, Ternus hidtil har styret.
  • Laura Legros, tidligere vicepræsident for ingeniørarbejdet, vender tilbage til Apple.
  • Produktdesign-teamet er blevet omstruktureret for at skabe et tættere samarbejde under den nye ledelse.

Efter 15 år ved roret: Her er Tim Cooks 5 vigtigste Apple-produkter

På sin sidste arbejdsdag som CEO udtalte Tim Cook, at det gav ham “en enorm tryghed” at overdrage nøglerne til en profil, der er “så genial, vidunderlig og kompetent som John.”

Ilddåb ved “Surprise and Shine”-event

Selvom John Ternus tidligere har præsenteret produkter på scenen ved Apples keynotes, bliver det traditionsrige efterårsevent den 9. september hans absolutte ilddåb som selskabets øverste leder.

AI-boom kom bag på Apple: Derfor kom de nye Macs så tidligt

Under overskriften “Surprise and Shine” forventes Apple at præsentere iPhone 18-serien, nye ure og fremtidsplaner – for første gang nogensinde med John Ternus som manden, der byder velkommen fra Steve Jobs Theater eller i hvert fald er “in charge”. For hvem ved – måske Tim Cook byder velkommen og overdrager “stafetten” på den måde. Vi må vente og se.

Mere til historien

MereMobil.dk dækker Apples event og lancering i næste uge.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Apple slår rekord: Henter milliarder på iPhone og Mac

Apple omsatte for rekordhøje 114,5 milliarder dollar i det seneste kvartal. iPhone og Mac går kraftigt frem, mens iPad og wearables falder.

(mere…)
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
MacBook Pro med Touch-skærm – Hvem spurgte?

VI MENER: Apple har langt om længe lanceret sin første Mac med touchskærm. Den kan give mening for bestemte faggrupper, men gør den MacBook Pro bedre for almindelige brugere?

(mere…)
Ny iPhone-funktion bekræfter din alder med en selfie

iOS 27.2 kan estimere, om brugeren er voksen, ved hjælp af billeder af ansigtet. Apple oplyser, at selfien slettes efter kontrollen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram