AI-boom kom bag på Apple: Derfor kom de nye Macs så tidligt

Apple lancerede usædvanligt nok nye Mac mini- og Mac Studio-modeller i august. Ifølge en ny rapport blev lanceringen fremskyndet på grund af stor efterspørgsel fra virksomheder, der bruger computerne til kunstig intelligens.

Mac Mini M4 Pro, 2024 Mac Studio M2 Ultra
Mac mini og Mac Studio er blevet populære til lokale AI-modeller. Ifølge en ny rapport kom efterspørgslen bag på Apple og førte til en usædvanligt tidlig lancering. (Foto: MereMobil.dk)

Generelt set har Apple nogle meget faste mønstre, især når det gælder, hvilke måneder de lancerer i, og hvilke de i hvert fald ikke lancerer i.

Eksempelvis er august normalt temmelig kedelig, hvad det angår. Softwaremæssigt er det her, de store betaer bliver finpudset, og nye ting som regel ikke kommer med, da det er for sent i forhold til den endelige lancering.

Og ser vi på hardwaredelen, så ligger det for tæt op ad Apples iPhone-event, der sædvanligvis falder i begyndelsen af september og tager en del af opmærksomheden heromkring.

Alligevel valgte Apple at lancere ny Mac Mini og Mac Studio tidligere på måneden, men lanceringen skyldtes mere en overraskelse for Apple end en egentlig plan. Det skriver Macrumors på med kilde i en rapport fra The Information.

Årsagen til den tidlige lancering skyldtes nemlig AI-efterspørgslen på Mac Mini og Mac Studio, som skulle have været temmelig stor.

Enhederne, der skulle være lanceret i oktober eller november, var nødt til at blive fremskyndet grundet en større efterspørgsel fra private såvel som virksomheder og udviklere til brug med avancerede AI-modeller.

Som jeg tidligere har skrevet om i Mac Mini-guiden, så er enhedernes konstruktion med Unified Memory virkelig effektiv til lokale AI-modeller frem for grafikkort, der i høj grad afhænger af VRAM.

Om man kan lide Apple eller ej for deres priser, så er de i denne sammenhæng ret effektive til prisen, da RAM-opgraderingen er væsentligt billigere end grafikkort med mere VRAM.

Inden lanceringen var leveringstiden på de gamle modeller vældig lang, hvilket normalt betyder, at nye modeller var undervejs. I dette tilfælde var det delvist sandt, men generelle leveringsproblemer af komponenter var også med til at trække leveringstiden op.

Apple har også øget fokuset på AI-behovet. Blandt andet kan de nye Mac Studio-enheder forbindes til hinanden, så de fungerer som et samlet kraftfuldt system til AI-modeller.

Ligeledes afholdt de også et arrangement tilbage i juni for store virksomheder, hvor de blandt andet fortalte om Mac-modellerne, og hvad de kan i arbejdssammenhæng.

Alligevel er efterspørgslen kommet bag på Apple i denne sammenhæng. Ifølge rapporten havde virksomheden hverken et dedikeret ingeniørteam til erhvervskunder eller medarbejdere med særligt fokus på udviklerrelationer.

LÆS MERE: I morgen overtager John Ternus nøglerne til Apple

Mere til historien

Den tidlige lancering kan også ses ved forudbestillingen. Det er temmelig usædvanligt, at Apple lancerer enheder med næsten en måned til første leveringsdato. Begge modeller kan forudbestilles i dag, men den officielle salgsdato er først den 22. september.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
MacBook Pro med Touch-skærm – Hvem spurgte?

VI MENER: Apple har langt om længe lanceret sin første Mac med touchskærm. Den kan give mening for bestemte faggrupper, men gør den MacBook Pro bedre for almindelige brugere?

(mere…)
Ny iPhone-funktion bekræfter din alder med en selfie

iOS 27.2 kan estimere, om brugeren er voksen, ved hjælp af billeder af ansigtet. Apple oplyser, at selfien slettes efter kontrollen.

(mere…)
iPhone Duo kan tage 30 procent af markedet i 2027 – presser Samsung

TrendForce forventer, at Apple bliver verdens næststørste producent af foldbare telefoner i 2027. Samtidig rejser problemer med inderskærmen spørgsmål om den første iPhone Duo.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram