Forældre giver efter: Børn får deres første mobil to år for tidligt

Danske forældre føler sig i stigende grad presset til at købe den første smartphone til deres børn, selvom de egentlig ønsker at vente. Det viser en ny undersøgelse.

børn dataforbrug smartphone
Danske børn får deres første mobiltelefon før forældrene egentlig har lyst, viser ny undersøgelse. (Foto: MereMobil.dk / AI)

Der er fortsat et markant spænd mellem, hvornår forældre ønsker at give deres børn en mobiltelefon, og hvornår virkeligheden rammer og børnene faktisk får en.

En ny analyse gennemført af Wilke for YouSee blandt over 1.000 forældre viser, at danske børn i gennemsnit er blot 8,5 år, når de får deres første mobil.

Forældrene vurderer dog selv, at den ideelle alder i gennemsnit er 10,4 år. Så der er langt fra ”drøm” til virkelighed.

RELATERET: Børns Vilkår med dyster advarsel: Hold de mindste væk fra Roblox

Frygten for at stå udenfor presser forældre

Årsagen til det tidlige køb er sjældent et reelt ønske fra forældrenes side, men i højere grad et massivt forventningspres:

  • Føler sig presset: Knap 24 procent af forældrene angiver, at de har følt sig presset til at give deres barn en smartphone, selvom de ikke havde lyst (mod 21 procent i 2025).
  • Udbredt bekymring: 45 procent er generelt bekymrede for at give barnet dets første mobil.
  • Færre helt unge mobilbrugere: Andelen af børn under 8 år med egen mobil er faldet fra 22 procent sidste år til 17 procent i år.

-“På den ene side ønsker forældre at beskytte deres børn og udskyde den første mobil. På den anden side frygter de, at barnet bliver holdt uden for fællesskabet, hvis de venter for længe. Det gør beslutningen svær, og så vælger mange at give efter,” udtaler Christian Morgan, CEO i YouSee.

LÆS OGSÅ: Xplora One: Barnets første mobil skal blive i lommen

Første mobil købes for tryghed, men bruges til sjov

Når forældre overgiver sig og køber telefonen, sker det primært ud fra et ønske om tryghed, nem kontakt og muligheden for at indgå i digitale fællesskaber.

Så snart mobilen er landet i barnets hænder, ændrer mønsteret sig dog hurtigt. I praksis bliver smartphonen overvejende brugt til underholdning i form af streaming, spil og musik.

Hos Børns Vilkår opfordrer man til, at forældre tager snakken tidligt i fællesskab med andre forældre.

GUIDE: 5 ting du skal tænke over før dit barns første mobil

-“Når mange forældre oplever et pres for at give den tidligere, end de egentlig er komfortable med, er det vigtigt at holde fast i, at de digitale vaner skabes i samspil med andre. Vi opfordrer derfor til at tage snakken i klassegruppen eller forældregruppen,” siger Kathrine Elmose Jørgensen, digital medieekspert hos Børns Vilkår.

Du kan finde hele rapporten her.

Barnets første mobil?

Overvejer du barnets første mobil, har Flexii lige nu kampagne på flere børneabonnementer.

✅ 20 GB data til 29 kr./md. de første 3 måneder

✅ Derefter 59 kr./md.

✅ Ingen binding

👉 Se tilbuddene hos Flexii (annoncelink)


Kampagnen gælder til og med 24. august 2026.

6 gode råd: Sådan håndterer du barnets første mobil

YouSee og Børns Vilkår har samlet en række konkrete anbefalinger til forældre:

  1. Tag snakken i forældregruppen: Afstem forventninger til mobildebuten på forældremøder i skolen eller institutionen.
  2. Overvej alternativer: En smartphone er ikke eneste mulighed. En simpel “startphone” (basistelefon uden internet) eller et smartwatch med opkaldsfunktion kan skabe den nødvendige tryghed.
  3. Lav klare aftaler: Indgå faste rammer for mobilbrugen derhjemme, som løbende justeres i takt med barnets alder.
  4. Vær nysgerrig: Stil spørgsmål i børnehøjde om barnets digitale ønsker – uden at overlade selve beslutningen til barnet.
  5. Begræns adgangen: Vælger du en smartphone, bør du udnytte telefonens indbyggede forældrekontrol til at lukke af for uhensigtsmæssigt indhold.
  6. Lær børnene digitale vaner: Betragt mobilen som et “digitalt kørekort”, hvor barnet skal oplæres i tryg færden på nettet.

LÆS MERE: Forbrugerrådet og eksperter advarer: Capcut høster børns data

Mere til historien

Det er rigtig fint, at Børns Vilkår opfordrer til, at man tager snakken i forældregruppen. Men man skal også gøre sig klart, at forældre og ens holdninger særligt til mobiltelefoner og sociale medier er meget forskellige. Derfor ville det i sådanne situationer være godt med mere klare regler på skoler eller f.eks. forbud mod sociale medier indtil en vis alder, som der også er beskrevet i regeringsgrundlaget.

Slut med notifikations-kaos? Parti vil helt lukke Aula-appen

Skole-appen Aula er berygtet for at drukne forældre i notifikationer og unødvendige beskeder. Nu foreslår Moderaterne at skrotte den udskældte platform for at give lærerne arbejdsro.

(mere…)
EU-Kommissionen vil forbyde sociale medier for børn under 13 år

EU-Kommissionen lægger nu op til et totalt forbud mod sociale medier for børn under 13 år – og vil samtidig forbyde personlige konti for unge under 15. Formand Ursula von der Leyen vil vende bevisbyrden om, så tech-giganterne selv skal bevise, at deres platforme er sikre.

(mere…)
Regeringen vil have mobiler helt ud af skolen: Varsler totalforbud

Regeringen vil gøre folkeskoler og frie grundskoler mobilfri i både undervisningen og frikvartererne. Udspillet kommer efter historisk dårlige PISA-resultater. Læs mere om det drastiske indgreb her.

(mere…)
MobilePay åbner for børn fra 7 år: Sådan fungerer det

Nu kan børn fra 7 til 14 år få deres egen MobilePay-profil. Forældrene bestemmer, hvilke funktioner barnet må bruge, og kan følge med i betalingerne.

(mere…)
Politisk flertal vil lukke SoMe for børn under 15 år fra 2027

Et bredt flertal på Christiansborg vil indføre en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Børn fra 13 år skal dog kunne få adgang med forældrenes samtykke. Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. juli 2027.

(mere…)
Slut med TikTok og Instagram til de yngste: Regeringen vil have 15-års grænse

Et fødselsår i en formular er ikke længere nok. Fremtidens alderskontrol kan bruge digital identitet, tredjepartstjenester eller ansigtsbaseret aldersvurdering, men metoderne rejser også spørgsmål om privatliv og fejl.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram