Apple WWDC: Kommer der hardware-overraskelser i år? Her er 5 bud

Om godt en uge slår Apple dørene op til årets WWDC-konference. Selvom fokus er på iOS 27 og en helt ny Siri, er der en lille chance for, at Apple overrasker med ny hardware. Her er de fem mest sandsynlige kandidater.

Matias Cruz
Apple i New York (Foto: Matias Cruz)

WWDC (Worldwide Developers Conference) er traditionelt set en software-fest. I år er forventningerne tårnhøje til afsløringen af iOS 27 og ikke mindst en massiv kunstig intelligens-opgradering af Siri.

Apple gør klar til WWDC 2026: Her er vores forventninger

Selvom de fleste analytikere skyder på en ren software-omgang, svirrer rygterne om, at Apple har ny hardware liggende i skuffen, som potentielt kan ramme scenen.

Her er de fem produkter, der har den største chance for at overraske.

1. & 2. Mac Studio og Mac mini med M5-chip

Går du og overvejer en Mac Studio eller en Mac mini lige nu, har du måske bemærket, at mange af de nuværende modeller er ramt af lange leveringstider og restordrer. Det er ofte et tegn på, at noget nyt er på vej.

Oprindeligt forlød det, at M5-versionerne af netop Mac Studio og Mac mini stod til en lancering midt på året, hvilket gør WWDC til det perfekte vindue. Da begge computere er ekstremt populære blandt netop udviklere, vil opgraderede M5-versioner være en regulær publikumsbasker på konferencen.

Selvom forsyningsproblemer kan betyde en forsinkelse, er der stadig et spinkelt håb om, at Apple har sikret produktionen af de nye modeller i god tid.

WWDC 2026 datoen er klar: Nyt om iOS 27 og Siri

3., 4. & 5. Nyt grej til hjemmet: Apple TV 4K, HomePod 3 og HomePod mini 2

Apple har angiveligt siddet klar med en række nye smart-home-produkter i noget tid. Det eneste, de efter sigende har ventet på, er den nye, opgraderede Siri-hjerne.

De tre mest oplagte til en hurtig lancering er:

  • En opdateret Apple TV 4K
  • En ny HomePod 3
  • En længe ventet HomePod mini 2

Apple TV og de seneste rygter

Rygterne skyder også på en helt ny “HomePad” (en HomePod med indbygget touch-skærm), men den forventes først til efteråret, når iOS 27 ruller officielt ud.

Det er dog ikke helt utænkeligt, at Apple vil bruge præsentationen af den nye Siri på WWDC til at vise, hvordan de tre andre opdaterede hjemme-produkter kan udnytte de nye stemmestyringsfunktioner med det samme.

Mere til historien

Selvom det er spændende at håbe på nyt grej, tyder det meste på, at Apple vil holde 100 procent fokus på software, iOS 27 og AI i år. Men hos Apple ved man aldrig – og vi følger naturligvis konferencen tæt her på siden.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram