Nintendo hæver prisen: Nu bliver Switch 2 dyrere
En kombination af stigende produktionsomkostninger og dyre hukommelsesmoduler tvinger nu Nintendo til at hæve prisen på deres populære konsol.

Hvis du har gået og luret på at købe den nye Nintendo Switch 2, er det måske nu, du skal slå til. Nintendo har nemlig netop offentliggjort deres årsregnskab for 2025/2026, og heri gemmer sig en kedelig nyhed for forbrugerne: Prisen stiger på tværs af de store markeder.
Nintendo Switch 2: Gamle spil ser nu markant bedre ud
Prisstigningen skyldes ifølge Nintendo markant højere omkostninger til komponenter – især hukommelseschips, som er steget i pris på grund af det globale AI-boom. Samtidig har uroligheder i Mellemøsten gjort både fragt og logistik dyrere for den japanske gigant. Det skriver Engadget.
Her er de nye priser
Prisstigningen rammer forskelligt alt efter region, men her er overblikket over de kommende ændringer:
- USA: Prisen stiger med ca. 50 dollars til en ny pris på 499,99 USD.
- Europa: Her stiger prisen til 499,99 Euro (en stigning på ca. 6 procent).
- Japan: Hjemlandet rammes hårdest med en stigning på hele 20 procent.
TEST: Nintendo Switch 2 er en fin opgradering med svipsere
I Japan træder de nye priser i kraft allerede den 25. maj 2026, mens vi i USA og Europa har indtil den 1. september 2026, før prisstigningen rulles ud.
Svært år i vente for Nintendo
Selvom Switch 2 har haft en rigtig god start siden lanceringen i sommeren 2025 og er den hurtigst sælgende Nintendo-konsol nogensinde, ser fremtiden udfordrende ud for selskabets bundlinje.
Nintendo Store lanceres til Android og iOS
I det nye regnskab forventer Nintendo en nedgang i overskuddet på 27 procent. Det skyldes dels de førnævnte produktionsomkostninger og dels en forventning om, at selve salget af hardware vil falde en smule i det kommende år. Nintendo forventer at sælge ca. 16,5 millioner konsoller i det nye regnskabsår, hvilket er en nedgang fra de knap 20 millioner enheder, de nåede i det foregående år.
Nintendo satser nu benhårdt på deres software-katalog med store titler som Pokémon Pokopia og Mario Kart World for at holde indtjeningen oppe, mens hardware-forretningen er under pres.
Du kan købe Nintendo Switch 2 her inden prisen stiger.
Mere til historien
Det er ikke ret lang tid siden, at prisen også blev hævet på PlayStation 5-konsollerne.

