Sony hæver prisen på PlayStation 5
Overvejer du at købe en PlayStation 5? Så er det måske nyt. Prisen stiger om få dage.

Går du med overvejelser om at købe en PlayStation 5, skal du trykke på købsknappen nu. Den japanske tech-gigant Sony har netop annonceret, at de skruer priserne op for deres mest populære spilprodukter verden over – og ændringerne træder i kraft allerede d. 2. april 2026. Det oplyser PlayStation på deres officielle blog.
Det er usædvanligt, at en spillekonsol stiger i pris, når den har været på markedet i mere end fem år, men Sony peger på et massivt pres fra den globale økonomi.
GUIDE: Hvilken PlayStation skal du købe?
En af de primære årsager findes i den eksplosive efterspørgsel på hukommelseschips, drevet af den igangværende AI-bølge. Den store efterspørgsel har presset råvarepriserne så højt op, at Sony nu sender regningen videre til forbrugerne.
-”Vi ved, at prisændringer påvirker vores brugere, men efter en grundig vurdering har vi fundet det nødvendigt for fortsat at kunne levere innovative spiloplevelser,” oplyser Sony.
LÆS MERE: Vildt skifte: Spil PC-spil på Xbox
De nye priser: Her rammer stigningen
Prisstigningerne rammer bredt i PlayStation-familien, da de også gælder PlayStation 5 Pro og PlayStation Portal.
Her er overblikket over de forventede nye priser på PlayStation 5 i Europa:
| Produkt | Nuværende pris (ca.) | Ny pris fra 2. april |
| PlayStation 5 | 3.999 kr. | Ca. 4.200 kr. |
Dårlige nyheder kommer sjældent alene. For dem, der havde håbet på at springe PS5-generationen over og vente på en efterfølger, er der lange udsigter.
Sony har traditionelt lanceret en ny konsol hvert syvende år, hvilket ville betyde en PS6 i 2027. Men ifølge anonyme kilder hos Bloomberg overvejer Sony nu at udskyde lanceringen til 2028 eller måske helt frem til 2029. Det betyder, at PlayStation 5-platformen skal leve væsentligt længere end sine forgængere.
LÆS MERE: “RAMmageddon”: PlayStation 6 kan blive udskudt til 2029
Du kan se dagsaktuelle priser på PlayStation 5 her. Eller se nærmere hos Geek’d, der foruden PlayStation 5 har alt til gamere – også merchandise med Shadys og Judex. (annoncelink)
Mere til historien
ZTE’s sub-brand Nubia præsenterede til årets Mobile World Congress den nye Nubia Neo 5 GT lover topydelse til gamere.

