Følg lanceringen af Xiaomi 17T og mange andre produkter live
Xiaomi er klar med stor lanceringsevent senere i dag – du kan følge med. Læs mere om hvor og hvornår.

Xiaomi er klar til at afsløre deres nyeste T-modeller og specifikationerne ser for vilde ud. Med batterier på helt op til 7.000 mAh og 120x AI Ultra Zoom understøttet af Leica, bliver der for alvor skruet op for hardwaren i år. Læs de første detaljer og se med live her
Det er blevet den tid på året, hvor kinesiske Xiaomi er klar til at ruske op i smartphone-markedet med deres populære T-serie. I dag, torsdag den 28. maj, slår tech-giganten nemlig dørene op for deres store, globale lanceringsevent. Det skriver GMSArena.com.
Xiaomi 17T-serien er lige om hjørnet: Nye specifikationer lækket
Eventet skydes i gang klokken 14.00 dansk tid og du kan følge hele præsentationen live via YouTube-streamingen herunder.
Selvom det fulde specifikationsark først bliver officielt under selve eventet, har Xiaomi allerede tyvstartet og bekræftet en række nøglespecifikationer, der nok skal få tech-entusiaster til at spærre øjnene op.
VIDEO: Xiaomi 17 Ultra – vildt Leica-kamera forklædt som mobil?
Xiaomi 17T og 17T Pro: Farvel til batteriangst
De to nye modeller i serien bliver henholdsvis Xiaomi 17T og Xiaomi 17T Pro. Det helt store trækplaster i år ser ud til at blive batterikapaciteten, som har fået et gigantisk hop opad i forhold til forgængerne:
- Xiaomi 17T: Bliver udstyret med en stærk Dimensity 8500 Ultra-chip fra MediaTek og et massivt batteri på hele 6.500 mAh.
- Xiaomi 17T Pro: Topmodellen bliver drevet af den endnu kraftigere Dimensity 9500-processor og får et decideret voldsomt batteri under motorhjelmen på svimlende 7,000 mAh.
Med så store batterikapaciteter lægger Xiaomi sig helt i front, når det gælder ren batterilevetid i moderne flagskibstelefoner.
Xiaomi 17-serien er klar i Danmark – prisen stiger
Leica-kamera med 120x AI-zoom og nyt smartwatch
Kamerasamarbejdet med ikoniske Leica fortsætter også i fuldt flor. Xiaomi har således bekræftet, at begge telefoner bliver udstyret med et Leica 5x telefotokamera. Takket være ny software og avanceret kunstig intelligens vil kameraet understøtte helt op til “120x AI Ultra Zoom”.
Udover de to nye smartphones har Xiaomi også afsløret, at de vil bruge dagens event på at introducere deres nyeste smartwatch, Xiaomi Watch S5 (46mm).
MereMobil.dk dækker eventen og holder dig opdateret om alle nyhederne, som helt sikkert byder på en masse andet end smartphones.
Mere til historien
Du kan se vores test af robotstøvsugeren Xiaomi S40 Pro her.

