Cristiano Ronaldo er ny global ambassadør for Dreame
Dreame Technology henter en af verdens absolut største sportsstjerner ind på tech-holdet. Se hvorfor Cristiano Ronaldo fremover skal være det globale ansigt for alt fra intelligente støvsugere til smart-tv.

Hvis du i den kommende tid spotter en af verdens mest ikoniske fodboldspillere ved siden af en højteknologisk robotstøvsuger, er der en helt særlig grund til det. Tech- og robotproducenten Dreame Technology har nemlig netop landet en opsigtsvækkende strategisk partnerskabsaftale med ingen ringere end fodboldlegenden Cristiano Ronaldo.
Dreame lancerer X60 Ultra robotstøvsuger
Ronaldo skal fremover fungere som global brandambassadør og hjælpe med at udbrede kendskabet til Dreames hastigt voksende portefølje af smart-home-, rengørings- og personlige plejeprodukter på verdensplan.
“Dreame to Win”
Ifølge pressemeddelelsen fra Dreame er det ikke helt tilfældigt, at valget er faldet på den portugisiske superstjerne. Selskabet fremhæver Ronaldos ekstreme fokus, disciplin og konstante stræben efter topniveau som værdier, der matcher Dreames egne ambitioner på tech-markedet.
Den første fælles kampagne bliver rullet ud under sloganet “Dreame to Win”, som skal slå bro mellem en kompromisløs vindermentalitet og intelligent teknologi i hverdagen.
VIDEO: Se min vurdering af Dreame A2
-“Jeg leder altid efter partnere, der deler min drivkraft for topkvalitet og mit engagement i hårdt arbejde. Dreame er et brand, der innoverer og leverer toppræstationer, hvilket gør livet lettere og bedre,” udtaler Cristiano Ronaldo i forbindelse med lanceringen.
Mere end bare støvsugere
Hvor Dreame herhjemme nok primært er kendt for deres populære og avancerede robot- og stangstøvsugere, rækker samarbejdet med Ronaldo væsentligt bredere.
Fodboldstjernens ansigt og navn kommer således til at pryde kampagner på tværs af en lang række produktkategorier, som udover robotstøvsugere også tæller køkkenudstyr, smart-tv og forskellige gadgets inden for personlig pleje (såsom hårtørrere).
Med Ronaldo på holdet cementerer Dreame for alvor deres ambitioner om ikke blot at være en spiller på markedet, men at sætte sig tungt på den globale trone inden for intelligent forbrugerteknologi.
Mere til historien
Der er lige nu kampagnepriser på Dreame’s robotstøvsuger L40 AE, hvor du kan få den til en skarp pris. Normalpris 5.199 kroner og lige nu har ProShop den til 2.999 kroner. Det er en besparelse på 42 procent. (annoncelink)

