Apple Maps får snart reklamer – her er hvad du skal vide

Apple tager nu hul på et nyt kapitel for deres korttjeneste. Med den seneste iOS-opdatering ruller Apple de første forberedelser ud til reklamer i Apple Maps.

Annoncerne bliver fremhævet med en svag blå baggrund og tydeligt markeret med teksten ’Annonce/Ads’. Du kan se eksempler på udseendet herover (Kilde: 9to5mac)
Annoncerne bliver fremhævet med en svag blå baggrund og tydeligt markeret med teksten ’Annonce/Ads’. Du kan se eksempler på udseendet herover (Kilde: 9to5mac)

Hvis du har opdateret din iPhone til iOS 26.5 i denne uge, er du måske stødt på en pop-up i Apple Maps. Apple har nemlig officielt bekræftet, at de begynder at vise reklamer i kort-appen i løbet af sommeren 2026. Det skriver 9to5mac.

Apple er klar med opdateringer: Du kan opdatere alle enheder nu

I første omgang udrulles reklamerne i USA og Canada, men historisk set plejer der ikke at gå længe, før resten af verden følger efter.

Her vil du se reklamerne

Apple lover, at reklamerne i første omgang bliver begrænset til to specifikke steder i appen:

  1. Øverst i søgeresultaterne: Når du søger efter f.eks. “pizza” eller “tankstation”, vil det øverste resultat være en betalt placering.
  2. I panelet ‘Suggested Places’: Her vil virksomheder kunne købe sig til en plads blandt de foreslåede steder.

Stor overhaling af Android Auto: Her er alle nyhederne

Reklamerne vil blive markeret med en diskret blå baggrund og et lille mærkat, hvor der står ”Ad”. Apple understreger, at det er de eneste to steder, man vil se reklamer – i hvert fald i første omgang.

Privatlivet er (stadig) i fokus

Apple ved, at reklamer og dataovervågning ofte går hånd i hånd, og derfor skynder de sig at understrege deres “privacy-first”-tilgang.

Ifølge Apple bliver din placering og de reklamer, du klikker på, ikke knyttet til din personlige Apple-konto. Personlige data bliver på din enhed, indsamles ikke af Apple og deles ikke med tredjeparter. Det er altså ikke en “Google-model”, hvor din profil følger dig rundt, men snarere en kontekstuel model baseret på dine søgeord her og nu.

TIP: Sådan downloader du kort i Apple Maps til offline-brug

Begyndelsen på noget større?

Selvom Apple starter forsigtigt, spekulerer analytikere allerede i, om dette blot er toppen af isbjerget. Vi har tidligere set Apple introducere reklamer i App Store og Apple News, og det er ikke svært at forestille sig en fremtid, hvor Apple Maps sender dig notifikationer med “gode tilbud”, når du kører forbi en bestemt butik.

Tim Cook: Apple Maps var min største fejl

For erhvervsdrivende bliver de nye reklamer en integreret del af den nyligt opdaterede Apple Business-platform, hvor virksomheder selv kan administrere deres profil og kampagner.

Mere til historien

Det skal dog sige, at hvis Apple gør det her og det virker – så kommer konkurrenterne med lignende tiltag. 

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Apple klar med ny iMac: M6-chip og fokus på AI

Apple har præsenteret en ny generation af sin 24-tommer iMac. Den nye model byder på den kraftige M6-chip, Wi-Fi 7 og forbedrede AI-funktioner.

(mere…)
Apple klar med M6: Her er den nye 14″ MacBook Pro

Den nye 14-tommer MacBook Pro byder blandt andet på M6-processor og Wi-Fi 7.

(mere…)
iPhone 18e kan få A20-chip – men stadig kun 60 Hz

RYGTE: Apples kommende billigere iPhone kan få A20-chip, 9 GB RAM og et opgraderet frontkamera. Skærmen ventes dog fortsat at være begrænset til 60 Hz.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2: Nu kan du bruge Apple Pencil på iPhone Duo

Den nyeste opdatering til iPhone byder på et nyt look til Apple Music, smarte funktioner i Beskeder og understøttelse af Apple Pencil til iPhone Duo.

(mere…)
Apple frigiver vigtig opdatering til ældre iPhones

Apple har netop udsendt iOS 26.7.2, der lukker sikkerhedshuller på iPhones, som endnu ikke er opdateret til iOS 27.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram