Segway Navimow i208 AWD – mine første erfaringer
FØRSTE INDTRYK: Kan en robotplæneklipper til under 9.000 kr. virkelig finde rundt selv? Jeg er i gang med at teste den nye ‘Automapping’-funktion i Navimow i208 AWD.

Segway har på få år markeret sig som en seriøs spiller på det danske marked for havemaskiner, og deres Navimow-serie er blevet populær.
Det skyldes ikke mindst, at de forsøger at gøre op med de to ting, som de fleste haveejere frygter: Den besværlige kanttråd og den drilske antenne.
Jeg har netop sat den nye i208 AWD-model i gang på min egen plæne. Det her er ikke en fuld test endnu – det kræver mange flere kvadratmeter under knivene – men her er mine første indtryk af teknologien og byggekvaliteten.
SE VIDEO: Tjek Segway videoen her
🤚 INTRO-TILBUD PÅ i208 AWD | REKLAME
Du kan få 10 procent rabat ved at købe Navimow i208 ARD mellem den 30. marts og 12. april 2026. Desuden får en en gratis garage med til robotten.
- OFFICIEL NAVIMOW BUTIK – se tilbud her
- SE OGSÅ ELGIGANTEN – her er dagsprisen
Solid byggekvalitet – Navimow i208 AWD føles som kram
Noget af det første, man bemærker, når man åbner kassen til en Segway Navimow i208 AWD, er vægten og materialevalget.
Hvor nogle andre robotter kan føles som sprødt og billigt legetøjsplastik, så er Navimow bygget robust.
Den opleves som et produkt i den bedre ende af skalaen, og det giver en vis ro i maven, når man tænker på, at den skal overleve den danske sommer.
Segway udviser da også selv stor selvtillid ved at tilbyde tre års fuld produktgaranti – altså et år mere end lovgivningen i Danmark kræver. Derudover er der to års garanti på batteriet.
Automapping: Da robotten ”stjal” naboens græsplæne
Det helt store trækplaster ved i-serien er funktionen ”Automapping”.
Her skal robotten i teorien kunne finde ud af matriklens grænser helt af sig selv ved hjælp af sine sensorer og kameraer. Men virkeligheden i en dansk parcelhushave er ofte lidt mere kompleks.
Da jeg satte automapping (automatisk kortlægning) i gang, fandt robotten hurtigt ud af, at der var masser af dejligt græs – den fandt bare ikke ud af, at halvdelen af det tilhørte min nabo. Da der hverken er hegn eller hæk mellem vores grunde, fortsatte robotten ufortrødent sin kortlægning direkte ind over skellet.
Det var dog teknisk imponerende at se den køre direkte igennem et vildtvoksende bed uden at hænge fast. Det vidner om gode terrænegenskaber, men det understreger også, at man som ejer altid skal efterse sit kort i appen og manuelt oprette ”no-go zoner”, før man lader robotten passe sig selv.
VisionFence: Kamera-teknologi der ser kæledyr og legetøj
Forrest på i208 AWD sidder VisionFence-kameraet. Det er robottens AI-baserede ”øjne”, der kan genkende former og farver. Systemet er designet til at spotte alt fra glemte fodbolde til familiens kæledyr og styre udenom dem.
I mine første indledende kørsler har kameraet fungeret upåklageligt, og det har endda formået at identificere områder med bar jord og nysået græs, så robotten undgik at køre der.
Du skal dog huske, at et kamera er afhængigt af lys, så i meget tungt gråvejr eller skumring kan teknologien blive udfordret. Det er en af de ting, jeg vil holde skarpt øje med i den kommende tid.
AWD og Zero Turn: En ‘bjergged’ på tre hjul
”AWD” står for All-Wheel Drive, og det betyder, at robotten trækker på alle tre hjul. Det giver den kræfter til at forcere hældninger på helt op til 45 grader, hvilket er markant mere, end mange andre almindelige baghjulstrukne robotter kan klare.
Samtidig er maskinen udstyret med et ”Zero Turn”-system. Det betyder, at den nærmest kan vende på en tallerken uden at pløje græsset op eller efterlade grimme hjulspor. Det er en detalje, som de fleste græsentusiaster vil sætte stor pris på i det lange løb.
Faktisk har robotten TÜV Rheinland certificering, der handler om, at i208 laver minimale skader på græsplænen ved vendinger og generel kørsel.
Nem vedligeholdelse og smart GPS-tyverisikring
Når man køber en maskine i denne klasse, skal man være opmærksom på driftsomkostningerne.
Segway inkluderer et års gratis ”Connect+”-abonnement. Det giver dig adgang til GPS-tyverisikring og muligheden for at fjernbetjene robotten, når du ikke er hjemme på dit Wi-Fi. Efter det første år skal man dog til lommerne, hvis man vil beholde disse online-funktioner.
Til gengæld er den daglige vedligeholdelse nem.
Robotten er IP66-certificeret, hvilket betyder, at den er tæt nok til, at du kan spule den ren med en haveslange. Det sparer masser af tid med børster og klude.
Mere til historien
Skiftet til robotter uden kanttråd er ikke bare en trend; det er det nye normale i disss år. Segway Navimow i208 AWD viser, at teknologien nu er moden nok til at lande i et prisleje, hvor de fleste kan være med, uden at man går på kompromis med motorkraft eller intelligens.

