iPhone 18 nedgraderes på to måder

RYGTE: Den kommende iPhone 18 står til at få to nedgraderinger for at holde de stigende omkostninger nede.

iPhone 17 2025
Nye oplysninger peger på, hvilke nedgraderinger vi skal forvente i iPhone 18-modellen. (Foto: Apple)

Det bliver nævnt meget for tiden, RAM-krise, men sagen er, at den påvirker techbranchen i stor stil og gør også, at en stor del af nyhederne er centreret omkring dette.

Denne nyhed handler indirekte også om RAM-krisen, i hvert fald påvirkningen, som den har.

Tidligere på ugen kunne vi skrive om, at rapporter antyder, at iPhone 18 vil få flere nedgraderinger for at holde de stigende omkostninger nede og undgå prisstigninger.

Nu er der så nyt om, hvilke nedgraderinger der (angiveligt) er tale om. Det skriver MacRumors blandt andet.

Apples kommende direktør: ”Vi vil ændre verden igen”

Den første nedgradering skulle være skærmspecifikationerne på iPhone 18. Der nævnes ikke specifikt, hvad der helt præcis er tale om, andet end at det er skærmrelateret. I samme omgang vil selve produktionsprocessen også “tage et skridt tilbage”, uden at uddybe hvad der menes dér.

Den nuværende iPhone 17 har en 6,3 tommer OLED-skærm med ProMotion (120 Hz) og 3.000 nits i lysstyrke. MacRumors skriver her, at det virker usandsynligt, at Apple vil fjerne ProMotion efter langt om længe at have lanceret det. Derfor er det nok mere i lysstyrkespecifikationerne, vi skal kigge hen imod.

Chippen kan også blive ringere

Udover skærmen er der også chippen, som traditionen tro gerne skulle være en A20-chip. Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden.

I iPhone 17-serien bruger Apple en A19 Pro og A19-chip, men selvom dette er to chips, er der i virkeligheden tre.

iPhone 17 Pro/Max har en A19 Pro-chip med 6 GPU-kerner, imens har den almindelige iPhone 17 en A19-chip, der næsten er den samme som en A19 Pro, men med 5 GPU-kerner fremfor 6 kerner.

Tim Cook takker af som CEO for Apple

Til sidst har vi så iPhone 17e, der også bruger en A19-chip. Igen er historien den samme, og den kommer med 4 GPU-kerner. Manglen på en GPU-kerne kommer fra en effektiv udnyttelse af produktionen, hvor chips med en defekt kerne får den deaktiveret og i stedet bliver brugt i lavere rangerede produkter.

Rygtet for iPhone 18 er så, at den ikke vil få en A20-chip med 5 GPU-kerner, men i stedet må nøjes med 4 GPU-kerner ligesom den kommende iPhone 18e formentlig også vil.

Hvis rygtet er sandt, så er det store spørgsmål, hvad der sker med de chips, der kun har en defekt kerne og dermed sagtens kan fungere med 5 aktive kerner.

Apple har for nylig lanceret en billig MacBook Neo med en A18 Pro-chip ombord. Du kan læse mere om den model og vores anmeldelse af den i denne artikel.

Mere til historien

Der er stadig kun tale om et rygte, og i øjeblikket er iPhone 18-modellen stadig et stykke fra lancering, til at vi kan sige noget med stor sikkerhed.

Apple TV får den største opgradering i årevis – men prisen stiger

Apple opdaterer for første gang siden 2022 Apple TV 4K med A19-chip, 8 GB RAM, Wi-Fi 7 og AV1-understøttelse. Samtidig stiger den danske pris.

(mere…)
HomePod Mini får endelig en efterfølger – her er nyhederne

Efter næsten seks år lancerer Apple HomePod Mini 2 med S10-chip, Wi-Fi 6E, Thread, Matter og mulighed for surround-lyd. Samtidig stiger prisen. Se detaljerne her.

(mere…)
Apple satser nyt med HomeView – Danmark bliver snydt

Efter flere års rygter er Apple HomeView endelig officiel. Den kombinerer skærm, højttaler, Siri og smart home-styring – men produktet lanceres ikke i Danmark.

(mere…)
iPhone 18 Pro imponerer – men kameraet står næsten stille – og hvad med iPhone Duo?

PODCAST: Vi tester iPhone 18 Pro, diskuterer Apples foldbare iPhone Duo og spørger, om bedre køling og voldsom ydelse er nok – når kameraet næsten står stille, og den foldbare iPhone koster fra 17.999 kroner.

(mere…)
Tim Cook forklarer sin afgang inden iPhone Duo

Tim Cook valgte sin afgang meget nøje, specielt set i lyset af en stor lancering kort tid efter.

(mere…)
Apple kan lancere nye Mac-modeller og iPad 27. oktober

RYGTE: Indtil videre har vi den 13. oktober som en bekræftet dato for nyheder hos Apple, men nu ser 27. oktober også ud til at blive vigtig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram