Xpeng klar med efterspurgt softwareopdatering: Her er forbedringerne

Danske Xpeng-ejere har længe sukket efter rettelser til bilernes til tider nervøse assistentsystemer. Nu lander en omfattende over-the-air opdatering, der lover at gøre kørslen markant mere flydende – og så er der endelig gode nyheder til dem, der lader hos Tesla.

Xpeng G6 (Foto: Xpeng)
På billedet herover ses Xpeng G6, der modtager den nye OTA-opdatering ligesom de andre modeller i Xpeng’s modelprogram (Foto: Xpeng)

Xpeng har netop lanceret deres nyeste over-the-air opdatering, som er blevet til i tæt samarbejde med en gruppe, dedikerede danske beta-testere.

Ved at indrapportere fejl direkte fra rattet har de danske kunder hjulpet Xpengs udviklingscenter med at fintune bilernes opførsel på de europæiske veje.

VIDEO: Første kig på Xpeng P7+: Mere end en familiecontainer?

Opdateringen lover både mere behagelig motorvejskørsel og – vigtigst af alt – færre problemer ved Tesla-ladestandere.

Generelt har en række Xpeng-brugere også kritiseret den tidligere opdatering, så det er spændende om den nye får fikset alle irritationerne blandt brugerne. 

Slut med “panik-bremsninger” og vognbane-slingren

Den største mærkbare ændring findes i bilens assistentsystemer (ACC og LCC). Mange elbilister kender til de irriterende “mikro-opbremsninger”, når fartpiloten bliver usikker.

Den nye software gør (ifølge Xpeng) kørslen mere flydende og naturlig:

  • Færre unødvendige opbremsninger: Bilen reagerer nu mere forudsigeligt på trafikken foran.
  • Roligere styring: Den aktive vognbaneassistent er blevet kalibreret til at lave færre småjusteringer på lige vejstrækninger, hvilket øger komforten markant på langture.

LÆS MERE: Xpeng P7+ genopfinder bakspejlet – ses på frontruden

For ejere af modeller med 800V-arkitektur (som G9) har det indimellem været en udfordring at få det perfekte “handshake” med Teslas 400V-ladere.

Opdateringen indeholder en optimeret CCS-kommunikation, der gør det langt mere stabilt at lade på Tesla Superchargere (V3 og V4). Det betyder færre afbrudte sessioner og en hurtigere opstart ved laderne.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Hurtigere apps og mere stabil skærm

Også inde i kabinen er der ryddet op. Xpeng melder om:

  • Stærkere apps: Slut med frysninger i populære apps som YouTube og Disney+.
  • Bedre navigation: Søgeresultaterne er blevet mere præcise, og forbindelsen til både Apple CarPlay og Android Auto er gjort mere robust.
  • Stabil skærm: Risikoen for, at infotainmentskærmen fryser eller genstarter uventet, er minimeret.

Opdateringen rulles ud automatisk til alle eksisterende biler fra i dag, men da der i skrivende stund er over 7.000 biler på det danske marked.

Xpeng har selv publiceret en video, hvor de fortæller nærmere om den nye opdatering. Se videoen her. 

Mere til historien

Xpeng G6 kom i februar 2026 ind på en 7. plads på Top 10 listen over de mest solgte biler i Danmark. Du kan finde hele Top 10 listen her. 

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Audi Q9 kan advare andre trafikanter med baglygterne

Audi Q9 bliver den første serieproducerede bil med tredimensionelt buede OLED-baglygter. De 512 lyssegmenter kan vise advarsler til andre trafikanter.

(mere…)
Næsten 9 ud af 10 nye biler er elektriske – men afgiftshop truer

Elbiler stod for 88,8 procent af alle nyregistrerede personbiler i Danmark i september. Fra 1. januar kan flere populære modeller dog blive dyrere.

(mere…)
Fiat viser ny elektrisk mikrobil med plads til fire

Fiat har vist et nyt bud på et ultrakompakt elektrisk køretøj, der klemmer fire siddepladser ind på blot tre meters længde.

(mere…)
Billigere Zeekr 7X får opladning, forsikring og service med i prisen

Zeekr flytter sin kampagne fra Long Range til den billigere Core Edition til 374.990 kroner. Pakken gælder i tre år, men har flere vigtige betingelser.

(mere…)
Elon Musk skærer Tesla-mål fra 20 til 5 millioner biler

Tesla sigter nu mod 5 millioner årlige leverancer omkring 2030. Det er kun en fjerdedel af Elon Musks tidligere ambition.

(mere…)
FDM vil halvere ejerafgiften for over 2 millioner bilister

Rekordhøje priser på benzin og diesel belaster danskernes budgetter. Derfor foreslår FDM nu at halvere ejerafgiften midlertidigt.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram