Strava taler nu dansk: Populær trænings-app ruller ud på 10 nye sprog

Den populære trænings-app Strava har udsendt en opdatering, som betyder, at appen nu kan “tale” dansk.

Trænings-appen Strava har fået en opdatering, som nu betyder, at dansk er understøttet (Foto: Strava)
Trænings-appen Strava har fået en opdatering, som nu betyder, at dansk er understøttet (Foto: Strava)

Verdens største platform for aktive mennesker, Strava, har netop taget et kæmpe skridt mod at blive endnu mere lokal. Virksomheden har annonceret support for 10 nye sprog, herunder dansk, hvilket bringer det samlede antal understøttede sprog op på 24. Det oplyser Strava i en pressemeddelelse.

Med over 195 millioner brugere på verdensplan er Strava allerede fast inventar på telefonen hos mange danske cyklister og løbere. Men med den officielle danske oversættelse bliver det nu endnu lettere for nye brugere at navigere i de mange funktioner.

En del af en global vækststrategi

Udover dansk inkluderer opdateringen også sprog som norsk (bokmål), svensk, polsk, tjekkisk og tyrkisk. Ifølge Strava er dette kun begyndelsen på en større offensiv i 2026.

-“Med tilføjelsen af disse nye sprog er Strava mere international end nogensinde før. Det giver vores brugere mulighed for at få den fulde oplevelse på deres modersmål,” udtaler Louisa Wee, Chief Marketing Officer hos Strava.

Hun løfter samtidigt sløret for, at der senere på året vil blive lanceret markedsspecifikke udfordringer (Challenges) og lokalt indhold skræddersyet til de enkelte regioner.

Hvad betyder det for dig?

Uanset om du bruger gratisversionen eller har et abonnement, vil hele brugerfladen nu være på dansk:

  • Gratis brugere: Kan stadig spore over 50 forskellige aktivitetstyper, forbinde med venner og dele deres træning.
  • Abonnenter: Får adgang til personlige træningsanbefalinger, ruteplanlægning, dybdegående træningsindsigt og de populære ”Challenges” – alt sammen nu på dansk.

De 10 nye sprog på Strava:

  • Dansk
  • Norsk (Bokmål)
  • Svensk
  • Polsk
  • Tjekkisk
  • Tyrkisk
  • Thai
  • Vietnamesisk
  • Tagalog
  • Malay

Med denne udvidelse styrker Strava sin position som det foretrukne globale netværk for aktive mennesker, hvor det handler om at rykke sig sammen med andre.

Mere til historien

Tilbage i perioden fra 2008 og frem til slutningen af 2010’erne, der var det den danske app Endomondo, som rigtigt mange benyttede til at tracke aktivitet. De blev købt af Under Armour.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram