Endomondo lukker og slukker

Den populære træningsapp, Endomondo, lukker. Endomondo vil ikke blive opdateret eller vedligeholdt. Senere slettes alle personlige oplysninger og appen.

Endomondo lukker
Appen Endomondo startede som et dansk iværksætter eventyr og blev efterfølgende meget populær. I 2015 blev Endomondo solgt til Under Armour, der nu vælger at lukke Endomondo.

Det startede som et dansk app-eventyr, da Endomondo i 2008 så dagens lys. Bag appen stod de tre danskere Mette Lykke, Christian Birk og Jakob Nordenhof Jønck, der kørte Endomondo i seks-syv år. Herefter valgte de at sælge Endomondo for et trecifret millionbeløb. Det skete i 2015.

App-eventyret slutter nu. Kort sagt: En æra sluttes den 31. december 2020. Endomondo oplyser, at de lukker appen og sender den på pension.

PODCAST: App-succes kræver kvalitet og mindst fire stjerner (interview med Mette Lykke)

Under Armour, som købte Endomondo i 2015, fjerner derfor Endomondo-appen både Apples App Store og Google Play Store. Endomondo vil derfor heller ikke længere udsende fejlrettelser til appen eller yde kundesupport.

Har du benyttet Endomondo til at tracke dine træninger? I så fald giver appen UA MapMyRun en sammenlignelig oplevelse. Det oplyser Endomondo på deres hjemmeside i forbindelse med, at de altså lukker appen ned.

Det oplyses videre, at du kan overføre dine træninger fra Endomondo til UA MapMyRun uden problemer. Når du overfører din træningshistorik, kan du tilmelde dig personlige træningsplaner og dermed fortsat drage fordel af at være en del af en global app.

Selvom appen lukkes den 31. december 2020 vil du have adgang til dine data på Endomondo frem til den 31. marts 2021 – og eventuelt overføre disse til eksempelvis UA MapMyRun. Efter den 31. marts 2021 slettes dine personlige data.

Er du til at prøve MapMyRun kan du downloade den både gratis i både Apples App Store og Google Play Store.

Endomondo var i 2008 blandt de allerførste motions- og træningsapps. Siden er konkurrencen intensiveret og særligt smartwatch-producenterne, har nu et stort fokus på, at ramme trænings- og motionssegmentet.

På eksempelvis Apple Watch er motion og sundhed kommet mere og mere i fokus og Apple har senest lanceret en fitness-funktion med træningsprogrammer. Apple Fitness+ er endnu ikke tilgængelig i Danmark.

Læs eventuelt vores anmeldelse af Apple Watch Series 6.

Hvilken app benytter du til at tracke din træning?

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Mette Lykke, som var en af grundlæggerne i Endomondo, er i dag direktør i en anden populær app – nemlig Too Good To Go. Der også har stor succes.

Her er 3 Endomondo alternativer

TIP: Endomondo er lukket. Her er 3 andre motionsapps, som du kan bruge, når du skal motionere. Vi har fundet nogle Endomondo alternativer.

(mere…)
Podcast #26: App-succes kræver kvalitet og mindst fire stjerner

Mindst fire stjerner, i app-stores, er vejen til en global-appsucces. Kvaliteten af applikationen er altafgørende. Hør historien om Endomondo og få gode råd fra stifteren selv.

(mere…)
Endomondo solgt for trecifret millionbeløb

En dansk app-succes uden lige. Endomondo sælges til Under Armour for et stort millionbeløb, trods en relativ lav indtjening.

(mere…)
Endomondo virker nu med Health Kit på iPhone

Endomondo kan nu opgraderes til at integrere med Apples sundhedsapp i iOS 8.

(mere…)
Endomondo har opdateret iOS-app til iOS 8

Apple udsender senere i dag deres iOS 8 opdatering, men allerede nu er Endomondo klar med opdateringen til deres iOS-app, som er optimeret til den nye software fra Apple. (mere…)

Endomondo Life til iPhone 5S – konkurrent til fitnessarmbånd

Endomondo er klar med en ny applikation, der giver konkurrence til de populære fitness-armbånd. Læs mere om Endomondo Life til iPhone 5S her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram