Mest solgte mobiler: S26 Ultra markerer sig – og Motorola holder fast på mellemklassen

HITLISTE FEBRUAR 2026: Markante ryk: Samsungs topmodel ramte top-10 allerede før butikssalget, mens Motorola cementerede deres magt i mellemklassen og gør klar med en fed luksusmobil.

Nærbillede af den nye, ekstremt tynde luksus-smartphone Motorola Signature.
Motorola har stor succes med at sælge fornuftige telefoner til danskerne, men vil nu også have en bid af luksuskagen. Den nye topmodel, Motorola Signature, byder på et ekstremt tyndt design på blot 6,99 mm og en prislap på små 10.000 kroner. (Foto: Motorola)

Vi kan lynhurtigt slå fast, at Apple og deres iPhones (særligt iPhone 16e og iPhone 17 Pro) fortsat sidder solidt på de øverste placeringer hos de danske teleselskaber.

Det er “business as usual”, at Apple sælger stort herhjemme.

Kigger vi forbi toppen af hitlisterne fra teleselskaberne for februar 2026, er det dog to andre producenter, der for alvor stjæler billedet og viser, hvor mobilmarkedet bevæger sig hen lige nu.

Galaxy S26 Ultra rammer top-10 inden officiel salgsstart

Som vi noterede i sidste måned, holdt mobilkøberne vejret frem mod Samsungs lancering. Nu er Galaxy S26-serien præsenteret, og det kan aflæses direkte i tallene.

Selvom de nye Samsung-telefoner først landede på butikshylderne i går (11. marts 2026), er Samsung Galaxy S26 Ultra gået direkte ind på en sjetteplads hos Telenor.

Da telefonen reelt ikke var i åbent salg i perioden, er denne placering trukket udelukkende af forsalget. Det vidner om en flot interesse for den nye Ultra-model, som vi i øvrigt er i fuld gang med at teste på redaktionen.

Samtidig ser vi, at Samsung – indtil S26-serien måske får bredt fat– holder salget kørende på deres mere prisvenlige A-serie, hvor Galaxy A26 og A36 trækker gode placeringer hjem.

Forud for købet af en dyr topmodel som S26 Ultra, er der altid mange spørgsmål. Vi besvarer en række Galaxy S26 Ultra-spørgsmål i ‘Techpodcast med John G og Torben Hansen’ (find podcasten på alle platforme). Læs også mere her.

Motorola dominerer det fornuftige valg og angriber luksusmarkedet

En anden iøjnefaldende detalje på februar-listerne er Motorola.

Kinesisk-ejede Motorola har stille og roligt erobret rollen som danskernes foretrukne mærke, når der skal købes solide mellemklasse-telefoner uden at sprænge budgettet.

Motorola er bredt repræsenteret på tværs af selskaberne: Hos YouSee finder vi Moto G86 Power og Edge 60, Telenor har Moto G56 på listen, og Norlys kan fremvise både Edge 50 Neo og Moto G75. Det er en utrolig stærk spredning.

Selvom Motorola vinder på “value for money”, vil de også lege med i den absolutte superliga.

De har netop afsløret Motorola Signature, som med sine blot 6,99 mm er en af markedets tyndeste topmodeller – i hvert fald på Android.

Signature er naturligvis ikke at finde på hitlisterne endnu, men med en vejledende pris på små 10.000 kroner, fire 50-megapixels kameraer og løftet om hele syv års opdateringer, bliver det enormt spændende at se, om de danske forbrugere er klar til at betale Apple- og Samsung-priser for en mobil med et Motorola-logo.

Herunder kan du se de mest solgte telefoner i februar 2026 hos de fire store operatører.

Top-5: De mest populære smartphones i februar 2026

  1. iPhone 16e
  2. iPhone 17 Pro
  3. iPhone 17
  4. iPhone 17 Pro Max
  5. iPhone 16

Se min videotest af Pixel 10a

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Hitlisterne: Sådan solgte mobilerne hos 3, Norlys, Telenor og YouSee

3 (Hi3G Danmark)

  1. iPhone 17 Pro
  2. iPhone 17
  3. iPhone 17 Pro Max
  4. iPhone 16e
  5. iPhone 16
  6. Samsung Galaxy A56
  7. Samsung Galaxy S25 Ultra
  8. Samsung Galaxy A36
  9. iPhone 15
  10. iPhone Air

Norlys

  1. iPhone 17
  2. iPhone 16e
  3. Samsung Galaxy S25
  4. iPhone 17 Pro
  5. iPhone 17 Pro Max
  6. Motorola Edge 50 Neo
  7. iPhone 15
  8. Samsung Galaxy A26
  9. iPhone 16
  10. Motorola Moto G75

Telenor

  1. iPhone 17 Pro
  2. iPhone 17 Pro Max
  3. iPhone 16e
  4. iPhone 17
  5. Motorola Moto G56
  6. Samsung Galaxy S26 Ultra
  7. Samsung Galaxy A36
  8. Samsung Galaxy S25
  9. iPhone 16
  10. iPhone 15

YouSee

  1. iPhone 16e
  2. Samsung Galaxy A26
  3. Motorola Moto G86 Power
  4. iPhone 17 Pro
  5. iPhone 17
  6. iPhone 16
  7. Samsung Galaxy S24
  8. Motorola Edge 60
  9. iPhone 17 Pro Max
  10. Samsung Galaxy S25+

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Producenter af mobiltelefoner offentliggør sjældent model-specifikke salgstal. Teleselskaberne og producenterne har dog adgang til detaljerede data, herunder indsigt i konkurrenternes markedspræstationer. De ranglister, der vises på MereMobil.dk, er baseret på månedlige salgsdata indsamlet fra danske teleselskaber og giver et aktuelt billede af mobilmarkedets udvikling.

Mest solgte mobiler april 2026: Motorola vipper iPhone af pinden hos stort teleselskab

HITLISTER: Selvom iPhone 17-serien dominerer bredt, så har april budt på en overraskelse. Motorola har formået at erobre førstepladsen hos et af landets største selskaber – en bedrift vi sjældent ser i Danmark.

(mere…)
iPhone 17e storhitter: Mest solgte mobiler

HITLISTE: Selvom iPhone 17e kun har været i butikkerne i 20 dage, dominerer den salgslisterne i marts. Se hele top-10 over de mest populære smartphones.

(mere…)
Mest solgte mobiler: Apple sidder tungt på tronen – Samsung holder vejret før S26

HITLISTE JANUAR 2026: Januar-salget viser med al tydelighed, at Apple har et jerngreb om de danske mobilkøbere. Samsungs topmodeller er presset i bund, hvilket sandsynligvis skyldes Unpacked 2026.

(mere…)
De mest solgte mobiler i 2025: Se hitlisten over danskernes favoritter

HITLISTE: Mens iPhone 16e tager førstepladsen som årets topscorer, er der både gengangere og nye ansigter blandt de mest solgte telefoner hos teleselskaberne.

(mere…)
Mest solgte mobiler: iPhone 17-serien hitter

HITLISTE DECEMBER 2025: iPhone 17-serien snupper førstepladsen foran Samsung i julesalget. Se den komplette top-10 over de mest solgte mobiler her.

(mere…)
Mest solgte mobiler november 2025: Her er top 10

HITLISTE NOVEMBER 2025: iPhone 17 Pro dominerer totalt, men en billig model overrasker i toppen. Se hitlisten over danskernes foretrukne smartphones her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram