Motorola Signature: Kun 7 mm tyk og 7 års tryghed
Motorola har lanceret deres hidtil mest ambitiøse smartphone, Motorola Signature. Den kommer til Danmark. Se pris og specifikationer her.

Efter den succesfulde præsentation på CES-messen tidligere i år, kan danske forbrugere nu få fingrene i den nye telefon Motorola Signature.
Telefonen markerer starten på en ny ultra-premium serie, hvor der ikke er sparet på hverken materialer eller teknologi.
Selvom Motorola Signature er den tyndeste smartphone i sin klasse, gemmer den på imponerende kræfter. Den drives af den lynhurtige Snapdragon 8 Gen 5-platform, der leverer avancerede AI-funktioner direkte på enheden.
Telefonen bliver tilgængelig i varianter med 12 GB RAM eller 16 GB RAM, samt fra 256 GB lagerplads og helt op til 1 TB. Men det tyder på, at det er 16 GB RAM og 512 GB lagerplads, der kommer til salg herhjemme.
Vigtigt er også at fremhæve, at Motorola lover syv års Android- og sikkerhedsopdateringer.
ANNONCE
Motorola RAZR 70 Ultra: Den mest kraftfulde foldbare nogensinde
Razr 70 Ultra, er her! Det er den mest kraftfulde RAZR nogensinde. Den byder på et professionelt kamerasystem med tre 50 MP‑kameraer og AI‑drevne funktioner, et batteri med lang levetid samt en ekstern skærm med fuld adgang. Køb din her og få moto buds loop og moto tag med i købet. Køb hos Motorola.





Her er de vigtigste specifikationer for Motorola Signature
- Kamera: Fire 50 megapixels-kameraer, der sikrer professionel billedkvalitet.
- Processor: 3 nm Snapdragon® 8 Gen 5 Mobile Platform
- Skærm: 6,8-tommer Extreme AMOLED med lyd optimeret af Bose.
- Vægt: 186 gram
- Fysiske mål: 162,1 x 76,4 x 6,99 mm
- Batteri: 5.200 mAh med 90W lynopladning (og 50W trådløs).
- Fremtidssikring: Motorola lover hele syv års Android-opdateringer og sikkerhedspatches.
LÆS MERE: Ny supertynd smartphone: Her er Motorola Edge 70
Du skal også grave dybt i lommerne, hvis du er interesseret i den nye Motorola Signature, som har en pris fra 9.999 kroner (vejledende). Men vi opfordrer til, at du tjekker dagsaktuelle priser.
Motorola Signature kommer i farverne Martini Olive og Carbon.
Du finder den i handlen hos Norlys, YouSee, Telenor, Elgiganten og Power, samt på Motorolas hjemmeside. Derudover har andre forhandlere den også i sortiment.
Du finder dagsaktuelle priser for Motorola Signature på Pricerunner.dk.
Mere til historien
Lanceringen skydes i gang med en massiv kampagne. Købere af en ny Motorola-smartphone frem til 30. april har chancen for at vinde en eksklusiv rejse for to til Mexico City for at overvære åbningskampen ved VM i fodbold 2026. Derudover trækkes der hver uge lod om en unik Razr FIFA World Cup 26 Edition, som slet ikke kan købes i almindelig handel.

