En lille parkeringsbule kan koste 50.000 kroner på en elbil

Nye biler er spækket med teknologi og det har en bagside. Ny undersøgelse viser, at prisen for selv små reparationer er eksploderet. Se de vilde priser på reparationer af populære biler.

bil frontrude motorvej
Moderne biler med avancerede sensorer i frontruden og kofangere gør bilreparationer væsentligt dyrere end tidligere. (Foto: Samuele Errico Piccarini)

En ny rapport fra ADAC (Europas største bilistorganisation) retter en skarp kritik mod bilindustrien for at ignorere “reparationsvenligt design”.

Rapporten viser, at det, der tidligere blot krævede en hammer og lidt lak, i dag kan give økonomiske skrupler. Det skriver Heise.de.

Moderne biler er blevet rullende computere, hvilket betyder, at en simpel parkeringsskade eller et stenslag i ruden nu kan udløse regninger på over 50.000 kroner.

Stenslag i forruden koster nu over 17.000 kroner

Ifølge den tyske organisation ADAC er det især den avancerede teknologi i bilernes front, der er synderen. Hvor et stenslag førhen var en rutinesag – ja, faktisk noget, der kunne laves ”på stedet” – så koster en ny forrude på en moderne Volkswagen Golf nu over 17.000 kroner, fordi kameraer og sensorer skal kalibreres præcist efter udskiftningen.

Værst ser det dog ud for ejere af biler med high-tech lygter. En BMW 3-serie med laserforlygter kan løbe op i over 50.000 kroner for en frontskade, da de avancerede komponenter ikke kan repareres, men skal udskiftes fuldstændigt.

SE VIDEOEN: Zeekr 7X er en af de nye avancerede biler – se vores video her

Prismåling og data: Sammenligner.dk

LED-lygter kan ikke repareres: Én defekt diode koster en formue

Hvis en enkelt diode i en moderne LED-lygte går i stykker, skal hele lygtehuset ofte skiftes. Det kan koste titusindvis af kroner for noget, der burde være en simpel udskiftning.

Undersøgelsen afslører markante forskelle på tværs af bilmærkerne:

  • De dyre: Volvo XC60 og BMW er i toppen af listen over de mest kostbare modeller at sende på værksted.
  • De billige: Fiat 500 og MG4 Electric er blandt de mest prisvenlige, når skaden skal udbedres.
  • Tesla-overraskelsen: Tesla Model Y placerer sig i midten, men er faktisk billigst, når det gælder skader på bagenden. Det skyldes, at Tesla har droppet traditionelle parkeringssensorer, hvilket gør bagkofangeren markant simplere og billigere at udskifte.

Sensorer forbyder omlakering: Derfor skal hele dele skiftes

De voldsomme priser skyldes også strenge krav fra producenterne.

Mange tillader ikke længere omlakering af kofangere, da et for tykt lag lak kan forstyrre sensorernes præcision. Det betyder, at hele dele skal skiftes og testes i timevis, før bilen er sikker nok til vejen igen.

ADAC opfordrer nu til, at der lovgives om billigere reparationer.

De foreslår blandt andet, at producenterne skal tvinges til at gøre komponenter mere modulære, så man kan nøjes med at skifte de dele, der rent faktisk er gået i stykker.

Samtidig ønsker de mere gennemsigtighed i priserne på reservedele, som er steget langt hurtigere end den generelle inflation.

LÆS MERE: Zeekr 7X: Er luksus og op til 10 års garanti nok til at tilgive fejlene?

Vil du have flere nyheder, guides og anmeldelser som denne? Få de vigtigste historier direkte i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Dette fænomen med avanceret elektronik er også en af årsagerne til, at forsikring af en ny bil i dag er markant dyrere end af en ældre, traditionel diesel- eller benzinbil.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Næsten 9 ud af 10 nye biler er elektriske – men afgiftshop truer

Elbiler stod for 88,8 procent af alle nyregistrerede personbiler i Danmark i september. Fra 1. januar kan flere populære modeller dog blive dyrere.

(mere…)
Audi Q9 kan advare andre trafikanter med baglygterne

Audi Q9 bliver den første serieproducerede bil med tredimensionelt buede OLED-baglygter. De 512 lyssegmenter kan vise advarsler til andre trafikanter.

(mere…)
Fiat viser ny elektrisk mikrobil med plads til fire

Fiat har vist et nyt bud på et ultrakompakt elektrisk køretøj, der klemmer fire siddepladser ind på blot tre meters længde.

(mere…)
Billigere Zeekr 7X får opladning, forsikring og service med i prisen

Zeekr flytter sin kampagne fra Long Range til den billigere Core Edition til 374.990 kroner. Pakken gælder i tre år, men har flere vigtige betingelser.

(mere…)
Elon Musk skærer Tesla-mål fra 20 til 5 millioner biler

Tesla sigter nu mod 5 millioner årlige leverancer omkring 2030. Det er kun en fjerdedel af Elon Musks tidligere ambition.

(mere…)
FDM vil halvere ejerafgiften for over 2 millioner bilister

Rekordhøje priser på benzin og diesel belaster danskernes budgetter. Derfor foreslår FDM nu at halvere ejerafgiften midlertidigt.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram