Motorola skyder VM-festen i gang: Vind drømmerejse og eksklusiv telefon
Motorola kaster millioner efter verdens største fodboldfest. For dig som forbruger betyder det, at købet af en ny smartphone kan veksles til en fuldt betalt drømmerejse til VM-åbningskampen i Mexico – eller en eksklusiv klaptelefon, der slet ikke findes i butikkerne. Her får du overblikket over kampagnen, og hvilke mobiler der giver dig et lod i puljen.

VM i fodbold 2026 nærmer sig, og i den forbindelse har Motorola og Lenovo investeret massivt i et officielt teknologipartnerskab med FIFA. Det betyder, at vi kommer til at se Motorolas logo klistret ud over verdens største sportsbegivenhed.
Men når du sidder hjemme i stuen og ser bold, er det helt fair at spørge: “What’s in it for me?” Hvorfor skal du som forbruger overhovedet gå op i, hvem der sponsorerer fodboldfesten?
Svaret er ganske kontant: Det udløser dedikerede softwarefunktioner på din telefon og ikke mindst en massiv forbrugerkampagne, hvor du kan vinde præmier, der vitterligt ikke kan købes for penge.
Kort om FIFA World Cup 26
- Historisk format: Det er første gang nogensinde, at VM-slutrunden udvides til at omfatte hele 48 hold.
- Åbningskamp: Turneringen skydes i gang i Mexico City med et opgør mellem Mexico og Sydafrika den 11. juni 2026.
Fra ren tech til livsstil
For Motorola handler partnerskabet ikke kun om synlighed på stadion. Det er et bevidst skridt i en transformation, hvor producenten rykker sig fra at være et traditionelt tech-brand til at være et decideret livsstilsbrand.
I et interview satte Motorolas europæiske marketingdirektør, Daniela Idi, ord på strategien bag millioninvesteringerne:
– ”Vi forbinder den bedste teknologi med den største passion, folk har. Din telefon er din partner og faste følgesvend, og teknologien skal give dig mulighed for at udtrykke dig selv. Den skal repræsentere en del af dig,” lød det fra direktøren.
Med FIFA-partnerskabet udmønter dette sig i, at brugere af Motorola-telefoner meget snart vil få rullet dedikerede FIFA-oplevelser og fodboldinspirerede funktioner ud direkte på deres enheder.
Guleroden: Rejsen til Mexico og den sjældne Razr
Udover softwaren er der en endnu mere håndgribelig grund til at rette blikket mod Motorola. Fra den 28. januar og frem til den 30. april 2026 kører de en stor kampagne i Norden.
Hovedpræmien er intet mindre end en fuldt betalt rejse for to personer til Mexico City for at overvære den officielle åbningskamp. Alt er dækket – flyvninger tur/retur, indkvartering og de officielle kampbilletter.
Trækker du ikke hovedpræmien, er der stadig en vild trøstepræmie. Hver uge i kampagneperioden trækker Motorola lod om en motorola razr FIFA World Cup 26™ Edition. Der er tale om en specialdesignet klaptelefon i et stærkt begrænset oplag, som slet ikke sættes til salg i de almindelige butikker.
Disse telefoner er din adgangsbillet
Reglerne er ukomplicerede. Køber du en kvalificeret Motorola-smartphone inden den 30. april 2026, kan du deltage i konkurrencen. Herunder kigger vi nærmere på fakta bag nogle af de mest interessante modeller, der er med i kampagnen.
DELTAG: Her kan du læse mere om Motorola-konkurencen
Motorola Edge 70: Den ultratynde sværvægter
Edge-serien er Motorolas bud på en moderne, slank smartphone. Edge 70 er med sine blot 5,99 mm den tyndeste enhed i sin kategori. På trods af den slanke profil er den bygget solidt med en ramme i flykvalitetsaluminium, Corning Gorilla Glass 7i og IP69-vandbeskyttelse.
Under motorhjelmen finder vi en Snapdragon 7 Gen 4 processor, og den er udstyret med et 4.800 mAh batteri, som understøtter både 68W kablet og 15W trådløs opladning. Som den eneste ultratynde telefon på markedet byder den på tre 50 megapixels kameraer (hovedkamera, ultravidvinkel/makro og frontkamera) . Telefonen er desuden fremtidssikret med fire større Android-opgraderinger og sikkerhedsopdateringer frem til juli 2031.
Her er priserne i dag på Edge 70.
Motorola Signature: Den kompromisløse topmodel
Er du typen, der absolut ikke vil indgå kompromisser, er den nye Signature-serie svaret. Det er den første ultratynde smartphone i sin klasse med hele fire 50 megapixels kameraer, som tilmed har fået DXOMARK Gold Label for sin billedkvalitet.
Kamerasystemet inkluderer blandt andet en periskop-telelinse med 3x optisk zoom og en kraftig Sony LYTI 828 hovedsensor.
Telefonen drives af den lynhurtige Snapdragon 8 Gen 5 platform og holdes kørende af et massivt 5.200 mAh batteri med 90W TurboPower-opladning og 50W trådløs opladning. Her lover Motorola deres hidtil bedste opdateringspolitik med op til syv års Android OS- og sikkerhedsopdateringer.
Her finder du dagspriserne på Motorola Signature
Moto G-serien: Kæmpe batteri til fornuftige penge
Motorola har altid været stærke i mellemklassen, og kampagnen omfatter blandt andet modeller som Moto G86 Power, Moto G56 og den helt nye Moto G57 Power.
Kigger vi på Moto G57 Power, får du her et decideret batterimonster. Den er udstyret med et massivt silicium-carbon-batteri på hele 7.000 mAh , der snildt holder i mere end to dage.
Den har et 50 megapixels kamerasystem med Quad Pixel-teknologi og drives af Snapdragon 6s Gen 4 platformen. Det er telefonen til dig, der vil have bundsolid teknologi og lang batteritid uden at sprænge budgettet.
Tjek prisen lige nu på Motorola Moto G-serien.

