Batterikonge: iPhone 17 Pro Max banker 34 konkurrenter i omfattende batteritest

En ny test af 35 smartphones placerer Apples flagskib øverst på skamlen. Se hvordan Apple vinder over konkurrenterne med markant mindre batterier.

iPhone 17 Pro Max smartphone test af batteritid
iPhone 17 Pro Max kåret som batterikonge i ny omfattende test. (Foto: MereMobil.dk)

For de fleste smartphone-brugere er batteritid det absolut vigtigste parameter, når der skal købes ny telefon.

Nu har CNET gennemført en omfattende stresstest af 35 aktuelle modeller og resultatet er tydeligt: Apple dominerer feltet.

Det mest overraskende ved testen er ikke kun, at iPhone 17 Pro Max vinder, men hvordan den gør det.

Telefonen har en batterikapacitet på 5.088 mAh, hvilket er markant mindre end flere af konkurrenterne. Alligevel formår den at holde strøm længere.

VIDEO: Apple Intelligence: 4 ting der virker – og 3 du ikke gider

Ifølge eksperterne skyldes sejren den ekstreme effektivitet i Apples nye A19 Pro-chip samt det tætte samspil mellem hardware og iOS-softwaren.

Apple formår ganske enkelt at få mere ud af hver eneste mAh end nogen anden producent. Det skriver 9to5mac.

iPhone 17 matcher OnePlus: Halvt så stort batteri – samme tid

Det var dog ikke kun topmodellen, der imponerede.

Den almindelige iPhone 17 snuppede en delt andenplads i testen sammen med OnePlus 15.

Det er særligt bemærkelsesværdigt, da iPhone 17 kun har et batteri på 3.692 mAh, mens OnePlus-modellen er udstyret med et gigantisk batteri på hele 7.300 mAh.

Apple leverer altså samme batteritid med et batteri, der er halvt så stort.

LÆS MERE: Apples iPhone-salg slår rekord: iPhone 17 er en gigantisk succes

Da CNET gennemsnittede resultaterne for alle testede modeller fra hver producent, løb Apple også med den samlede sejr som det brand med de mest batteri-effektive telefoner.

Apple scorede en samlet vurdering på 91,7 procent, hvilket placerede dem foran mærker som OnePlus, Samsung, Google og Motorola.

Top 5 i battertid

  • 1: Apple 91,70 procent
  • 2: OnePlus 89,25 procent
  • 3: Motorola 87,43 procent
  • 4: Samsung 87,22 procent
  • 5: Google 85,70 procent

Kilde CNET.

MereTech: Vores nyeste video om iPhone

Artiklen fortsætter efter videoen

Vil du se flere videoer om tech? Tjek vores YouTube-kanal her

Mere til historien

Du kan læse vores anmeldelse af iPhone 17 Pro Max her.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Vi testede populære apps på iPhone Duo: Se resultatet

KØBSRÅD: Flere populære danske apps udnytter endnu ikke den store skærm på iPhone Duo. Se vores test af de apps, du sandsynligvis bruger hver dag.

(mere…)
Ny iPhone-funktion bekræfter din alder med en selfie

iOS 27.2 kan estimere, om brugeren er voksen, ved hjælp af billeder af ansigtet. Apple oplyser, at selfien slettes efter kontrollen.

(mere…)
iPhone Duo kan tage 30 procent af markedet i 2027 – presser Samsung

TrendForce forventer, at Apple bliver verdens næststørste producent af foldbare telefoner i 2027. Samtidig rejser problemer med inderskærmen spørgsmål om den første iPhone Duo.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram