Apple Intelligence: 4 ting der virker – og 3 du ikke gider

VIDEO: Apple er stadig langt bagud, når det gælder brugen af kunstig intelligens. Vi har set nærmere på de funktioner, Apple har i kataloget, og hvordan du bruger dem.

Guide Apple Intelligence
På YouTube-kanalen fortæller John G om, hvordan han bruger Apple Intelligence i hverdagen. Du kan også høre, hvilke ting han ikke er tilfreds med.

Siden Apple introducerede Apple Intelligence i 2024, har nyhederne ikke ligefrem været overvældende.

Den store Siri-fiasko blev udskudt, og funktionerne, Apple kom med, var ikke ligefrem overvældende, når man ser på konkurrenterne. Lige netop Siri vender jeg dog tilbage til.

Vi har alligevel taget et kig på nogle af de nyheder, der er klar, og som vi også selv gør brug af ind imellem, for at give dig en lille guide til, hvordan du bruger disse funktioner.

Se videoen om Apple Intelligence

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Kan din iPhone bruge Apple Intelligence?

Først og fremmest skal vi lige have slået fast, hvilke enheder der rent faktisk kan bruge Apple Intelligence, for en del enheder med iOS 26 kan faktisk ikke bruge det.

Årsagen ligger i, at de har en chip, der er for gammel, eller mangler nok RAM.

På iPhone-fronten er det iPhone 16-serien og nyere, samt iPhone 15 Pro og Pro Max.

For iPad gælder det alle modeller med en Apple Silicon-chip, også kendt som M-chippen. Desuden virker den nyeste iPad Air med A17 Pro også.

På Mac gælder det også alle Silicon-modeller, mens der ikke er nogen understøttelse af de efterhånden gamle Mac-computere med Intel-chip.

Hvis du har en af disse enheder og gerne vil prøve Apple Intelligence, skal du sikre dig, at det er slået til under Indstillinger – Apple Intelligence og Siri – Apple Intelligence.

Disse enheder understøtter Apple Intelligence:

  • iPhone: iPhone 16-serien (og nyere) samt iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max.
  • iPad: Alle modeller med Apple Silicon-chip (M1, M2, M4 osv.) samt iPad Air med A17 Pro-chippen.
  • Mac: Alle modeller med Apple Silicon-chip (M-chips). Intel-baserede Macs understøttes ikke.
  • Husk: Du skal opdatere enheden til den nyeste software

GUIDE: Sådan bruger du Apple Intelligence

1. Korrektur: Din professionelle ghostwriter

En af vores personlige favoritter er nok også den mest simple og kedelige, nemlig muligheden for at rette tekster ved hjælp af kunstig intelligens.

Muligheden virker i en lang række apps og kan være særligt gavmild, når du gerne vil skrive tekster, der fremstår professionelt.

Som du også kan se i videoen, er værktøjet utroligt nemt at få frem. Du skal blot markere teksten og vælge det lille Apple Intelligence-ikon, som dukker frem.

Herfra har du flere muligheder for at rette teksten til. Det kan enten være en simpel korrekturrettelse eller en omskrivning af hele teksten til andre foreslåede versioner.

2. Tekstomskrivning: Skift tone med ét klik

Der er også mulighed for at vælge en omskrivning, der inkluderer en professionel tone.

Her bliver teksten omskrevet, så den fremstår mere professionelt, hvilket kan være en fordel i arbejdssammenhæng. Det samme gælder muligheden for at gøre den mere kortfattet eller venlig.

En lille sjov fun fact er, at det ikke virker i Messenger og på Facebook. Ud fra hvad jeg kan læse mig frem til, har Meta deaktiveret det hos dem.

3. Resume-funktionen: Slut med at læse lange e-mails

Et andet værktøj, der er værd at nævne, er resume-funktionen. Denne virker i flere apps, og trods en dårlig start, hvad angår resume af nyhedsnotifikationer, er den kommet ret godt med.

I Safari kan du eksempelvis finde funktionen ved at åbne Læser og derefter klikke på “Opret resume”.

Alt efter hvilken enhed du sidder med, er der forskellige måder at finde Læser-knappen på, men på iPhone er det et lille ikon ved siden af søgefeltet, hvor du finder en puslespilsbrik.

Du kan også finde det i Mail-appen, hvor der er en lille knap til at oprette et resume, når du er inde i en e-mail.

4. Clean Up: Fjern de irriterende elementer i dine fotos

En sidste funktion, der er værd at nævne, er Clean Up med Fotos. Her kan du fjerne personer eller elementer fra et billede.

Du finder den ved at gå ind i Fotos-appen og vælge det billede, du skal have redigeret. Herefter klikker du på de tre streger i bunden og vælger Visk ud.

Funktionen er langt fra perfekt, og andre konkurrenter gør det allerede væsentligt bedre, men som vi også nævner i videoen, er det en af de slags ting, der over tid bliver forbedret. Nok også i en sådan grad, at du inden længe ikke vil kunne se redigeringen, uden at du skal nærstudere billedet.

LÆS MERE: Gemini 3: Her er de nye grænser for prompts

Genmoji og Image Playground: Mest af alt en gimmick

Så er det de knap så relevante funktioner. Her tænkes der især på Genmoji og Image Playground.

Kort opsummeret lader Genmoji dig lave din egen emoji, der kan bruges i iMessage som eksempel. Det er meget smart, men også en gimmick. Det samme gælder Image Playground, hvor du kan generere billeder.

Da Apple Intelligence kom ud som beta, brugte jeg det en del, fordi det mest af alt var ret sjovt. Nogle måneder senere har jeg stort set ikke tilgået det.

Hvis du alligevel vil give det en chance, kan du tilgå det via iMessage. Vælg en modtager og åbn skrivefeltet. Herfra kan du klikke på plus-symbolet og finde funktionerne der.

Den store Siri-skuffelse: En historisk fiasko

De fleste kender nok til Siri og deraf også hendes mangel på intelligens. Derfor var det også et kæmpeskridt, Apple tog, da de annoncerede deres smartere Siri tilbage til WWDC i 2024.

Nu skriver vi 2026, og den smartere Siri er her stadig ikke. Bag kulisserne har dette været en kæmpe fiasko, som har kostet dyrt hos Apple.

De umiddelbare meldinger har været, at Apple ikke var tilfredse med den version, de annoncerede, og at den havde for mange fejl. Set i bagspejlet skulle Apple aldrig have teaset for en funktion, de ikke var helt sikre på.

Selvom den endnu ikke er klar, er der de seneste måneder sket en masse bag kulissen. Apple har blandt andet indgået et samarbejde med Google om brugen af Gemini.

Det betyder også, at Apple er væsentligt længere i udviklingen, og rygterne går på, at vi gerne skulle få den smartere Siri i forbindelse med iOS 26.4. I øjeblikket er iOS 26.3 i beta og forventes klar inden for kort tid.

Med den tidsramme kan vi forvente en smartere Siri omkring april måned, hvis man altså skal tro rygterne.

Mere til historien

iPhone 17-serien har slået rekord, og især basis-modellen har trukket en stor del af læsset. Du kan læse mere om Apples seneste regnskabsrapport og de vilde tal HER.

iOS 27 ventes med to store Wallet-nyheder

Rygterne omkring WWDC begynder at tage til, og nu er der noget, som tyder på, at Wallet-appen får en overhaling.

(mere…)
Disse Mac-modeller vil ikke understøtte macOS 27

WWDC er lige rundt om hjørnet, men allerede nu ved vi en smule om understøttelsen af den kommende software.

(mere…)
MacBook Neo tager førstepladsen hos Apple

Apples første budget-MacBook har taget førstepladsen hos Apple, og samtidig slår den en lille rekord.

(mere…)
AirTag-alternativ til 99 kr.: Samme sporingsnetværk – lavere pris

Et Apple-certificeret AirTag-alternativ er faldet til under 100 kroner. FIXED Tag Stick giver samme sporingsnetværk – men i et smartere og billigere design.

(mere…)
Apple klar med akut Mac-opdatering

Apple har netop udsendt en mindre, men yderst vigtig opdatering til Mac-computere. macOS 26.5.1 lukker nemlig et hul, der fik helt nye maskiner til pludselig at slukke midt i arbejdet.

(mere…)
Dell XPS 13 udfordrer MacBook Neo med bedre specs

Dell udfordrer Apples MacBook Neo med en ny XPS 13, der byder på bedre skærm, flere funktioner og en konkurrencedygtig pris.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram