Streaming-kaos: Hvorfor må jeg ikke se The Rookie uden at blive “pirat”?

DEL 7: Det burde være nemt at streame, men rettighedskaos gør det til en jungle. Jeg vil bare se ‘The Rookie’, men ender i et dilemma: Skal jeg betale for fem tjenester, vente i årevis – eller bare blive pirat?

he Rookie sæson 7 og 8 er svære at finde på streaming i Danmark
The Rookie er spredt ud på flere tjenester, og kan være en jungle at finde rundt i. (Foto: Disney+)

Det burde være nemt at se en serie – men nej!

At se serier burde være ren afslapning – men i dag er det nærmest blevet et projekt i sig selv.

For hvor streamer man egentlig det hele henne? Og hvorfor skal man abonnere på tre tjenester for at følge én serie?

I serie af artikler har vi dækket ulovlig streaming. Her har vi set nærmere på konsekvenserne ved at vælge den ulovlige vej, men også forsøgt at forstå, hvorfor folk gør det.

En af grundene er tilgængeligheden – og det er netop baggrunden for denne lille klumme, hvor jeg selv blev sat på prøve i forsøget på at se en helt almindelig serie.

Jeg er begyndt på serien The Rookie – den er let at koble af til og ganske underholdende.

The Rookie-puslespillet: Hvor bliver sæson 7 og 8 af?

Serien handler om en midaldrende mand, der skifter karriere og bliver “rookie” i LAPD. Den har en fin blanding af humor og alvor, men det er ikke det, det handler om.

Problemet opstår, når jeg forsøger at se hele serien, der består af otte sæsoner lige nu.

Da jeg gik i gang, var der kun fem sæsoner tilgængelige – blandt andet på Netflix. Og da jeg allerede abonnerer på Netflix, virkede det oplagt at starte der.

Men undervejs er sæson 6 blevet tilgængelig på en anden tjeneste – eller rettere: Én tjeneste – nemlig Disney+. Ifølge Justwatch har Netflix og Viaplay 5 sæsoner af The Rookie ude, men heller ikke her er de nye sæsoner at finde.

Dette er en tjeneste, jeg ikke abonnerer på for tiden, men som jeg nu bliver nødt til at betale for, bare for at kunne se videre. Og hvad så med sæson 7 og sæson 8?

Sæson 7 og sæson 8 af The Rookie er kun tilgængelig på Hulu og Amazon Prime – to amerikanske tjenester, som ikke officielt kan tilgås fra Danmark. Sidstnævnte findes ganske vist i Danmark, men her er disse sæsoner ikke tilgængelige i Danmark

Det er, hvad jeg vil kalde træls.

LÆS MERE: Netflix vil skjule reklamer med AI

VPN eller ventetid: Er det overhovedet lovligt at se med?

Hvorfor kan streamingtjenesterne ikke blive enige om, hvem der har rettighederne – eller i det mindste sørge for, at alle sæsoner er tilgængelige ét sted?

Og hvorfor skal en sæson være eksklusiv for det amerikanske marked? Jeg går ud fra, at den endnu ikke er oversat, men kunne man så ikke i det mindste få mulighed for at se den med originale undertekster?

Jo, jeg kunne selvfølgelig købe et VPN og derefter et abonnement på Hulu eller Amazon Prime – men så opstår det næste spørgsmål: Er det lovligt? Skal jeg sætte mig ind i det? Eller bare satse på, at det nok går?

Spørgsmålene hober sig op. Og det hele ender nok bare med, at jeg må vente. Men hvor længe? Det er et år siden at sæson 7 udkom, og i skrivende stund er de første fem afsnit af sæson 8 også ude. Alligevel kan ingen af disse sæsoner ses i Danmark

Det er i bund og grund små problemer, men de peger på et større: Streaming burde være løsningen. I stedet føles det efterhånden som problemet.

Set i bakspejlet skulle jeg nok have undersøgt, hvem der har rettighederne til serien i USA, og indsnævret det til Disney+. Men er det virkelig blevet nødvendigt at skulle lave baggrundsresearch, hver gang man vil se en serie?

Måske skulle jeg bare tilslutte mig et piratnetværk? 🏴‍☠️

Hvad mener du? Skriv gerne en kommentar.

LÆS MERE: Jeg var pirat … var du?

Mere til historien

Rettighedsalliancen har tidligere lanceret en kampagne, som skal få de unge væk fra ulovlig streaming. Den kan du læse mere om HER.

Redaktionel note: Artiklen er oprindeligt publiceret den 20. maj 2025. Teksten er den 5. februar 2026 aktualiseret.

YouTube lader dig snart være din egen algoritme

Snart kan du være din egen algoritme, når det gælder video-feedet og de videoer, som du får tilbudt.

(mere…)
Spotify-badge udvides til podcast

Spotify har udvidet brugen af deres "menneske-badge" til også at gælde podcasts.

(mere…)
Irriterende fejl i Spotify: Apple CarPlay viser forkert info

Efter en nylig opdatering melder flere bilister om fejl i Spotify via Apple CarPlay. Musikken spiller, men sangtitler og albumcovers matcher ikke det, du hører. Spotify har nu bekræftet, at de undersøger sagen.

(mere…)
Apple TV og Disney+ flytter ind hos TV 2 Play

Nu kan du samle tre store streamingtjenester ét sted. TV 2 Play har netop åbnet for, at abonnenter kan tilkøbe Apple TV og Disney+ direkte i deres tv-pakke. Se hvad det betyder for din månedlige regning her.

(mere…)
TV 2 Play smækker kassen i: Slut med at dele dit login

Streaming-festen er forbi. TV 2 Play indfører nu faste "husstande" for at stoppe deling af abonnementer med venner og familie. Læs her, hvordan de fanger dig, og hvad det betyder for dit abonnement.

(mere…)
Netflix hæver prisen

Nu gik den ikke længere for danske brugere. Netflix har nemlig varslet prisstigninger på deres tjeneste.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram