Officielt: 10-80 % på 12 minutter – Xpeng P7+ pris er bekræftet

Xpeng P7+ pris i Danmark er nu officiel. Se de skarpe priser og detaljer om den ekstreme ladehastighed (10-80 % på 12 min.).

Profil af den nye elbil Xpeng P7+ i farven Arctic White.
Xpeng P7+ lander i Danmark med en ladehastighed på op til 446 kW og masser af standardudstyr (Foto: Xpeng)

Xpeng har netop offentliggjort den nye P7+ helt som forventet på det store Brussels Motor Show. 

Og optimismen er til at få øje på hos Xpeng, der havde et rekordår i 2025, hvor de mere end fordoblede salget. Nu er de klar med den nye P7+ og har offentliggjort prisen og salgsstarten på det danske marked.

Prisen lander helt som de tidligere rygter forudså, hvilket betyder, at P7+ har en startpris på 359.995 kroner på det danske marked.

Xpeng P7+ bliver produceret på Xpengs europæiske fabrik i Østrig.

Annonce (artiklen forsætter herunder)

Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)

Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.

Masser af luksus: Det får du som standard i P7+

Xpeng P7+ (Foto: Xpeng)
Xpeng P7+ (Foto: Xpeng)

Xpeng P7+ kommer i to varianter og udstyret er det samme i dem begge.

Xpeng fortsætter dermed deres strategi om ”all inklusive” og at køberne ikke skal betale ekstra for luksus.

Standardudstyret tæller blandt andet:

  • Nappa-læderkabine (lys eller mørkegrå).
  • Massage, varme og ventilation i både for- og bagsæder.
  • Soft close-døre og 20-tommers fælge.
  • 8″ skærm til bagsædepassagererne.
  • Elektronisk dæmperkontrol (DCC), der justerer undervognen i realtid.

Derfor er forskellene på varianterne også begrænset.

Du får versionerne Xpeng P7+ Long Range (RWD) og Xpeng P7+ Performance (AWD).

Rækkevidden er opgivet til henholdsvis 530 og 500 km. Mens Long Range modellen har 313 hk og Performance-modellen har 503 hk. 

Med en længde på 5,07 meter og 3,00 meter mellem akslerne leverer P7+ masser af rummelighed.

Opbevaringspladsen varierer fra 573 liter (til hattehylde) over 725 liter (til bagsmæk) til en totalkapacitet på 1.931 liter.

Bilens aerodynamik er optimeret til en cW-værdi på 0,21, hvilket muliggør et effektivt gennemsnitsforbrug på 16,4 kWh/100 km, trods bilens dimensioner, oplyser Xpeng.

Mens P7+ nu er officielt præsenteret, vækker andre af mærkets modeller også opsigt herhjemme. For nylig er den store Xpeng X9 blevet spottet flere steder i Danmark, hvilket har sat gang i spekulationerne om endnu en lancering.

Opladning: 10-80 procent på 12 minutter

Ligesom Xpeng G6 og G9, så er P7+ baseret på den samme 800 volt-arkitektur, hvilket giver en utrolig hurtig opladning. P7+ kan modtage op til 446 kW (DC) med en kompatibel lynlader.

Det betyder også, at den kan lade fra 10 til 80 procent på 12 minutter. Til hjemmeladning kommer den med en 11 kW AC-lader. Batteriet er af typen LFP.

Xpeng P7+ bliver tilgængelig i fire forskellige lakfarver, hvor standardfarven er perlemorshvid (Arctic White).

Ønsker du enten farven Midnight Black, Graphite Gray eller Silver Frost, så koster det et tillæg på 6.000 kroner. Uanset farvevalg er P7+ fra vinduesrammen og opefter altid lakeret sort.

Farve og muligheden for træk op til 1.500 kg (8.900 kroner) er reelt de eneste tilvalg. 

Den store interesse for de nye modeller kommer i kølvandet på, at Xpeng netop har rundet en stor milepæl med 6.000 biler på de danske veje.

Ny AI-hjerne: Turing-chippen gør P7+ klogere

For første gang ser vi Xpengs egenudviklede Turing-chip i en europæisk model.

Chippen, der også bruges i firmaets robotter, fungerer som bilens centrale hjerne. Det betyder ikke blot hurtigere skærme, men også et helt nyt niveau af AI-baseret førerassistance, der lærer førerens præferencer at kende.

Som noget nyt for Xpeng i Europa er et stort head-up-display nu standard, som blandt andet kan vise video fra de blinde vinkler, når man bruger blinklyset.

  • Ladeeffekt: Op til voldsomme 446 kW (DC).
  • 10-80 % opladning: Overstået på blot 12 minutter.
  • Batteri: 74,9 kWh LFP-batteri (kendt for lang levetid og høj sikkerhed).

Prisen starter ved 359.995 kroner for Long Range og 389.995 kroner for Performance modellen.

De første danske leveringer forventes at begynde i april 2026.

Mere til historien

Xpeng oplyser, at de prioriterer lynhurtig opladning frem for gigantiske og tunge batterier, hvilket gør bilen mere effektiv i hverdagen.

ID.4 går på pension: Volkswagen ID. Tiguan – se dansk pris her

Volkswagen har verdenspremiere på den nye elektriske ID. Tiguan, der afløser både ID.4 og ID.5. Den byder på markante teknologiske opgraderinger, op til 600 km rækkevidde, to ton på krogen og danske priser fra 299.995 kroner.

(mere…)
BMW iX5 får op til 850 km rækkevidde og lader med 460 kW: Her er de danske priser

BMW har afsløret de endelige specifikationer og danske priser på den nye iX5 60 xDrive. Elbilen byder på et massivt batteri, lynopladning med op til 460 kW og en anhængervægt på 2.700 kg.

(mere…)
BMW iX4: Op til 828 km rækkevidde og lynhurtig 400 kW-opladning

BMW udvider deres Neue Klasse-familie med den fuldelektriske SUV-coupé BMW iX4. Bilen leverer specifikationer med op til 828 kilometers rækkevidde og lynladning, der giver næsten 400 km på blot ti minutter.

(mere…)
Android Auto kan snart stoppe med at virke på ældre telefoner

Brugere med Android 10 får nu advarsler om, at Android Auto snart holder op med at virke. Alt tyder på, at Google hæver minimumskravet til Android 11.

(mere…)
Kvinder har større skadesrisiko i biler – Volvo skiller sig ud

Kvinder har i flere undersøgelser haft større risiko for visse skader i bilulykker. Mere end 50 års ulykkesdata fra Volvo viser nu, at skadesrisikoen for kvinder og mænd er på samme niveau i mærkets nyere biler.

(mere…)
Kinesiske elbiler stormer frem i Danmark: Tyske giganter bløder

Kinesiske bilmærker har på rekordtid ædt sig ind på det danske bilmarked med aggressive priser og overlegen teknologi. Imens kigger den europæiske bilindustri ind i en historisk krise.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram