Xpeng starter europæisk produktion af G6 og G9 i Østrig

Xpeng har startet produktionen af de nye G6- og G9-modeller på Magnas fabrik i Østrig.

Xpeng har startet produktion op i Østrig af de nye G6- og G9-modeller (Foto: Xpeng)
Xpeng har startet produktion op i Østrig af de nye G6- og G9-modeller (Foto: Xpeng)

Xpeng har nu taget et kæmpe skridt i deres ekspansionsstrategi på det europæiske marked, da de nu officielt har startet produktionen af de nye G6- og G9-modeller på Magnas fabrik i Graz, Østrig. Det skriver CarNewsChina.

Det er Xpengs første lokale produktionslinje i Europa og markerer en vigtig milepæl for selskabet.

LÆS MERE: Xpeng indgår partnerskab med Nordania

Ved at indgå et partnerskab med Magna, der er kendt for at producere biler for globale mærker som Mercedes-Benz og BMW, kan Xpeng accelerere sin lokale produktion i Europa.

Fabrikken i Graz er specialiseret i fleksibel produktion og giver Xpeng mulighed for at tilpasse sine elbiler til de lokale markeder, selvom de ikke har deres egne fabrikker på europæisk jord.

Xpengs satsning i Europa har allerede båret frugt. Siden januar 2025 har selskabet solgt over 8.000 biler i Europa. G6 udgjorde hele 67 procenter af salget, hvilket gør den til den mest populære Xpeng-model i regionen.

Ud over at producere G6 og G9 planlægger Xpeng at udvide sit produktudvalg i Europa med flere modeller, herunder den AI-drevne liftback, P7+. Xpeng har desuden åbnet et forsknings- og udviklingscenter i München for at sikre, at bilerne er skræddersyet til europæiske kunder.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

LÆS MERE: Xpeng overhaler Tesla som ny kundefavorit

Xpengs ambitioner rækker dog videre end blot elbiler. Topchef He Xiaopeng udtaler, at virksomheden bygger et AI-drevet økosystem, der også omfatter humanoid robotteknologi og flyvende køretøjer, med det ultimative mål at blive en global AI-fokuseret bilproducent.

Mere til historien

Det er uvist om Xpeng lancerer den nye P7 på det danske marked, men den er spottet på danske nummerplader fornylig.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste