Den nye Xpeng P7 er spottet på danske nummerplader

Xpeng siger at P7 ikke kommer i Danmark, men nu er den spottet med danske nummerplader.

Den nye Xpeng P7 er spottet på de danske veje (Foto: Henrik Bardy Olesen)
Den nye Xpeng P7 er spottet på de danske veje (Foto: Henrik Bardy Olesen)

Xpeng har endnu ikke meldt ud om den nye Xpeng P7 kommer på det danske marked. Men den tidligere Xpeng P7 kan nu kun fås som lagerbil herhjemme.

Det har selvfølgelig sat gang i rygterne.

LÆS MERE: Xpeng P7 klar i forsalg på det kinesiske marked

Nu er den nye P7 spottet på danske nummerplader, hvilket giver endnu mere håb til dem, som håber den kommer på markedet herhjemme.

Vi har slået nummerpladen op og der er tale om en Xpeng P7 AWD Performance, som er blevet indregistreret herhjemme den 22. august 2025. 

Inden længe afholdes der AutoShow Denmark i Odense, Elbilmesse i Herning og andre brancherelaterede events, så det kan også være, at den skal være ”show-off” til disse.

Dog tyder en dansk indregistrering måske på, at den vil blive lanceret herhjemme, men ikke ifølge Xpeng.

LÆS MERE: Ny Xpeng kan købes til under 300.000 kroner

Vi har på MereMobil.dk kontaktet Xpeng Danmark, som forsøger at mane håbet til jorden.

-”Det er korrekt, at vi har en P7 i Danmark lige nu, men det skyldes udelukkende, at den skal bruges til den store internationale biludstilling, IAA i München, om en uges tid. Selvom der kan være anledning til spekulationer, kan jeg med sikkerhed sige, at der desværre ikke er konkrete planer om at introducere den nye P7 på det europæiske marked. Når det er sagt, er bilen et tydeligt eksempel på vores fremtidige designsprog, og det er netop derfor, HQ har valgt at præsentere den på IAA,” lyder det fra Xpeng Danmark til MereMobil.dk.

Xpeng P7+ er ankommet til eCarExpo i København (Foto: MereMobil.dk/Xpeng Facebook)
Sådan så det ud sidste år, da Xpeng P7+ ankom til eCarExpo i København (Foto: MereMobil.dk/Xpeng Facebook)

Vi forsøger dog at holde fast i håbet for sidste år havde Xpeng modellen P7+ med til eCarExpo og den ankom altså i en lastbil.

Så var tilfældet det samme med den nye Xpeng P7, så var det ikke nødvendigt med danske nummerplader for at deltage i en tysk biludstilling?

Xpeng Danmark er dog desværre ret vedholdende på vores skeptiske spørgsmål i forhold til dansk lancering.

-“Der er nogle teknikaliteter, som gør, at vi har nemmere ved at registrere ikke-typegodkendte biler i Danmark sammenlignet med andre EU-lande. Det var også derfor, at alle de første G6’ere, som sidste år skulle bruges til det internationale testdrive-event, blev indregistreret i Danmark og derefter sendt til eventet i Amsterdam,” lyder det i forklaringen fra Xpeng Danmark. 

Hvad tror du? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

I en ny tilfredshedsundersøgelse blandt elbilsejere er Xpeng for første gang placeret, som den mest anbefalede elbil. 

Læs også:
2025-modellen af Xpeng G6 er snart klar til salg 

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Billigere Volvo på vej: Kan afløse populære EX40

Volvo lancerer en billigere elektrisk SUV på den nye SPA3-platform i 2027. Størrelsen og prisklassen peger på en afløser for EX40.

(mere…)
Elon Musk bekræfter: Tesla indstiller produktionen af Cybertruck

Efter skuffende salgstal og flere forsinkelser stopper Tesla produktionen af den markante Cybertruck næste år for at fokusere på Cybercab.

(mere…)
Audi Q4 e-tron tilbagekaldes i USA for batterifejl – danske biler går fri

En mulig batterifejl får Audi til at tilbagekalde over 9.000 Q4 e-tron i USA på grund af brandfare. Audi Danmark bekræfter, at ingen danske ejere er berørt.

(mere…)
Førerløse biler kan være på vej til Odense

Et byrådsmedlem vil teste førerløse biler på tre trafikerede strækninger i Odense. Forslaget er endnu ikke politisk vedtaget.

(mere…)
Danskerne tager imod ny billig elbil: 300 solgt på kort tid

Leapmotor har ifølge den danske importør solgt 886 elbiler på blot halvanden måned. De nye modeller B03X og B05 står for størstedelen af salget.

(mere…)
20.000 biler på danske plader – MG sætter ny milepæl i Danmark

Kinesiske MG har for alvor bidt sig fast på det danske bilmarked. Siden comebacket i 2020 har mærket nu rundet 20.000 biler på vejene.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram