Nu låses chatten i Roblox: Barnets alder skal bekræftes af AI

Millioner af spillere vil i den kommende tid opleve, at chatten i Roblox er smækket i. En ny, omfattende opdatering kræver nu, at man beviser sin alder over for en AI. Læs her, hvad det betyder for dit barn.

fokus på sikkerhed og chat.
Roblox indfører nu strengere regler for kommunikation mellem spillere. (Foto: MereMobil.dk / Roblox)

Roblox indfører obligatorisk aldersbekræftelse for at chatte

Roblox tager tiltag for mere sikker platform og har nu gjort det obligatorisk at bekræfte sin alder, hvis man vil bruge chat-funktionerne i spillet.

Efter måneder med test i udvalgte lande ruller Roblox nu deres mest omfattende sikkerhedsopdatering til dato ud på globalt plan.

Fra januar 2026 vil chat-vinduet forblive låst for alle brugere, der ikke har gennemført en officiel aldersverificering. Det skriver Engadget.

Tiltaget skal forhindre upassende kontakt mellem voksne og mindreårige.

De nye stramninger kommer i kølvandet på debatten om, hvordan platformen kan være svær at styre for forældre. Vi har tidligere beskrevet, hvordan lørdag aften i Roblox er blevet en kampzone for mange børnefamilier på grund af spillets mekanikker.

Sådan fungerer AI-scanning af barnets ansigt

For at bekræfte brugernes alder benytter Roblox en teknologi kaldet ”Facial Age Estimation”. Det betyder i praksis:

  • Video-selfie: Brugere skal tage en kort video-selfie via Roblox-appen.
  • AI-vurdering: En tredjeparts-software (Persona) analyserer ansigtstræk for at estimere personens alder.
  • Privatliv: Roblox garanterer, at alle billeder og videoer slettes øjeblikkeligt efter scanningen og ikke bliver gemt.

Brugere over 13 år har stadig mulighed for at bruge traditionel ID-verificering (pas eller kørekort), men for de yngste spillere forventes video-selfien at blive den primære metode.

LÆS MERE: Roblox kræver video-selfie af dit barn

Når alderen er bekræftet, bliver man placeret i en af seks specifikke aldersgrupper (f.eks. under 9 år, 9-12 år, 13-15 år osv.).

Som udgangspunkt kan man nu kun chatte med personer i sin egen gruppe eller de grupper, der ligger lige over eller under.

Dette betyder f.eks., at en voksen på 25 år ikke længere kan sende beskeder direkte til en 9-årig i et spil, medmindre de er tilføjet via en særlig “Trusted Connections”-funktion (hvor begge parter kender hinanden i virkeligheden).

For de yngste spillere under 9 år vil chatten fremover være slået fra som standard. Hvis forældre ønsker, at deres barn skal kunne chatte, kræver det nu aktivt forældresamtykke og en gennemført aldersbekræftelse.

Roblox vil sætte en ny standard

-“Vi ønsker at sætte en ny guldstandard for sikker kommunikation i spilbranchen. Ved at kræve aldersbekræftelse kan vi skabe et miljø, hvor samtaler er alderssvarende og sikre,” udtaler Matt Kaufman, sikkerhedschef hos Roblox. 

Tiltaget kommer efter massivt pres fra myndigheder og forældreorganisationer, der har kritiseret platformen for ikke at gøre nok for at beskytte børn mod grooming og skadeligt indhold.

Trods de nye restriktioner og debatten om sikkerhed, fortsætter platformen med at vokse med lynets hast. Sidste år så vi endda, hvordan Roblox satte en vild rekord og overalede Steam i popularitet.

Mere til historien

I kommentarfeltet ved YouTube-kanalen ChloeGames, der skilles vandene om, hvad holdningen er til denne aldersverificering. Nogle mener, at det vil ”lukke Roblox” ned og andre mener, at det er rart, der endelig tages hånd om problematikken. Hvad synes du? Skriv eventuelt i kommentarfeltet nedenfor. 

1,5 millioner amerikanere holder fri eller er ‘syge’, når GTA 6 udkommer

En økonom vurderer, at GTA 6 kan koste USA op mod én milliard dollars i tabt produktivitet. Men det opsigtsvækkende regnestykke er mere usikkert, end overskrifterne antyder.

(mere…)
Børn snydes på sociale medier: SMS-koder ender som dyr regning

Svindlere udgiver sig for at være venner på sociale medier og lokker børn til at udlevere SMS-koder. Regningen havner hos forældrene, advarer Telenor.

(mere…)
Pas på, når du køber FC 27: PS4-versionen mangler vigtige funktioner

GUIDE: FC 27 findes til både PlayStation 4 og PlayStation 5, men versionerne er ikke ens. PS5 giver bedre grafik, mere realistiske bevægelser og adgang til The Grounds.

(mere…)
Norge vil forbyde Roblox og Snapchat for børn under 16 år

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på 16 år for blandt andet Snapchat og TikTok. Også YouTube og spilplatformen Roblox kan blive omfattet.

(mere…)
GTA VI Launch Trailer er ude

Rockstar Games har udgivet endnu en trailer til GTA VI / GTA 6 med omtrent en måned til udgivelsen.

(mere…)
PS5-spil kører nu på PC – men der er en stor begrænsning

En ny eksperimentel PS5-emulator kan allerede køre flere PlayStation 5-spil på PC. Men kun en lille del af de testede titler fungerer tilfredsstillende.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram