Derfor er lørdag aften blevet en kampzone: Roblox’ nye fælde rammer præcis klokken 21

Det populære spil ‘Steal a Brainrot’ bruger en kynisk metode hver lørdag kl. 21, der gør det næsten umuligt for børn at logge af. Ekspert advarer om konsekvenserne.

Gaming børn
Nyt fænomen rammer danske børneværelser: Derfor må du ikke sige nej kl. 21 – føler dit barn – (Foto: MereMobil.dk/ AI)

Klokken nærmer sig 21.00 lørdag aften. Egentlig burde freden sænke sig, men inde på børneværelset stiger panikken.

Hvis dit barn ikke logger på Roblox lige nu, mister de noget, der aldrig kommer igen.

Spilgiganten har fundet en ny, effektiv metode til at fastholde børnene foran skærmen, og eksperter advarer nu mod det kyniske design, der udnytter børns frygt for at stå udenfor.

Roblox kaber fænomenet “fomo” – frygten for at gå glip af noget.

I Danmark samles millioner af brugere hver lørdag aften klokken 21 for at deltage i et populært spil, der lokker med sjældne genstande.

LÆS MERE: Roblox kræver video-selfie af dit barn

Et af de mest virale spil lige nu er ‘Steal a Brainrot’, hvor udviklerne lokker med særligt attraktive figurer under udvalgte events.

Lokker med unikke figurer

Denne begivenhed, der finder sted hver lørdag kl. 21 dansk tid, har tidligere tiltrukket op mod 25 millioner brugere på samme tid. Og deltager du i events flere lørdage i træk, så er der også en ekstra bonus.

Melissa Vardy, digital medieekspert hos Børns Vilkår, forklarer til TV 2, at den store succes skyldes, at spillene bruger en stærk “fomo-faktor”.

Det minder om klassisk flow-tv, hvor børn føler sig forpligtet til at følge med, fordi det er live og skaber et fælles samtaleemne i klasselokalet.

Vardy advarer dog om, at det kan føre til en mere vanedannende adfærd.

Har du talt med børnene om pengene?

Onlinespil på Roblox er ofte en social aktivitet, men den rejser også økonomiske spørgsmål. Selvom platformen er gratis, kan børn bruge rigtige penge på mikrotransaktioner for at opnå fordele.

LÆS MERE: Roblox sætter vanvittig rekord – slår Steam

Medieforsker Anne Mette Thorhauge fra Københavns Universitet understreger, at forældre bør tale med deres børn om økonomien i spillet, da penge brugt på virtuelle genstande kan føre til misforståelser om tyveri og svindel.

Hun foreslår, at forældre kan blive klogere på børnenes gamingunivers ved at se videoer sammen med deres børn, hvor youtubere spiller børnenes yndlingsspil. F.eks. har Ultra Gaming nogle gode videoer, som kan give lidt større viden om denne ”online-verden”.

Hvad synes du om disse events?

Mere til historien

Roblox oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at de afsætter “betydelige ressourcer” til at forhindre upassende indhold og adfærd og tilbyder forældrekontrol til at styre forbrug og skærmtid. Platformen understreger dog, at det i sidste ende er forældrene, der styrer, hvad deres børn deltager i online.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
GTA 6 er klar til download: Kræver massiv plads på harddisken

Har du forudbestilt Grand Theft Auto VI, kan du hente spillet allerede nu. Du skal dog rydde godt op på konsollen, for spillet fylder over 200 GB.

(mere…)
Hvorfor er GTA 6 så hypet?

GTA 6 kan blive en af historiens største spillanceringer. Jeg forklarer, hvorfor 13 års ventetid, enorm frihed og rekordstore forventninger har skabt hypen.

(mere…)
PlayStation 5 bliver revet væk op til GTA 6-lanceringen

I øjeblikket går salget af PlayStation 5 som varmt brød. Faktisk går det så stærkt, at Black Friday og Julesalget kan være med tomme hylder.

(mere…)
GTA 6 støvsuger markedet for nye udgivelser

Spil-udviklere er yderst tilbageholdende med lancering af nye spil. Frygten er ganske klar: GTA 6.

(mere…)
Sådan opgraderer du lagerpladsen på din PlayStation 5

GUIDE: Du kan relativt nemt udvide lagerpladsen på din PlayStation 5. Men SSD’en skal opfylde Sonys krav til hastighed, størrelse og køling.

(mere…)
DR’s største streaminghit til børn vinder pris i Kina

Lotte & Totte er ifølge produktionen det mest streamede børneindhold på DR i 2026. Nu har filmen vundet prisen for Bedste Animationsfilm ved en festival i Beijing.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram