iPhone 18 Pro: Flere stærke nyheder på vej til skærmen
Nye lækkede oplysninger peger på store tekniske fremskridt for iPhone 18 Pro, der både vil forandre det visuelle udtryk og forbedre strømforbruget.

Når vi om lidt under 9 måneder formentlig har fået præsenteret iPhone 18 Pro/Max, kan det blive med flere stærke nyheder, skriver MacRumors.
Først og fremmest kan Face ID få sig et løft. I bogstavelig forstand er det nok nærmere det modsatte af et løft, da det forventes, at det vil være skjult under skærmen ved næste generation.
For et år siden skrev jeg faktisk om et patent, som Apple havde fået godkendt, der muliggjorde, at Face ID kunne gemmes under skærmen. Om det er denne teknologi, som Apple vil tage i brug, vides dog ikke.
I samme forbindelse er der også rygter om, at Apple vil fjerne Dynamic Island og i stedet bruge et simpelt punch-hole til selfie-kameraet i venstre side af skærmen.
Der er dog lidt uenighed om placeringen, eller om det fortsat vil være i midten af skærmen, hvor det blot er mindre i stedet for.
I hvert fald vil det være den første store ændring af Face ID siden det blev introduceret med iPhone X i 2017, og den første ændring af Dynamic Island siden iPhone 14 udkom i 2022.
Der er også rygter om, at Apple vil bruge en ny LTPO+-skærmteknologi. Denne skulle være mere strømbesparende end den nuværende teknologi, der bruges i iPhone 17-serien, og kan derfor give længere batterilevetid.
Snart bliver Siri klogere. Apple har nemlig indgået et samarbejde om brugen af Googles Gemini, som skal drive Siri i fremtiden.
Mere til historien
Til juni skulle Apple gerne afholde WWDC, hvor ny software også præsenteres. Det tyder dog på, at iOS 27 ikke bliver en særlig stor opdatering i forhold til nyheder.

