ZTE Watch K2 Pro test: Glem Xplora – her er det billige alternativ uden “fælder”

VIDEO: Er du træt af dyre abonnementer og servicegebyrer på dit barns ur? Jeg har sat ZTE Watch K2 Pro på en ultimativ prøve i virkeligheden for at se, om udfordreren kan slå markedslederen Xplora af pinden.

ZTE Watch K2 Pro
ZTE Watch K2 Pro børneur test: Jeg leder efter sin søn Christian i en GPS-skattejagt.

Når man som forælder skal købe det første børneur, falder valget ofte på Xplora. Men markedet har fået en ny udfordrer: ZTE Watch K2 Pro.

Det lover den samme tryghed, men til en lavere pris og med fuld frihed til selv at vælge teleselskab.

Kan du stole på teknologien, når det virkelig gælder? For at finde svaret besluttede jeg mig for at lege “Jaget Vildt” med min søn, Christian på otte år.

Eksperimentet: Kan GPS’en finde Christian?

Jeg gav Christian 10 minutters forspring til at køre afsted (med hans mor) og finde et hemmeligt gemmested.

Min eneste livline var ZTE-appen og urets GPS-tracking. Det blev en jagt, der bød på både frustrationer, GPS-drift og et par pinlige øjeblikke i et nybyggerkvarter, hvor det pludselig var mig, der var ”lost”.

Se hele jagten og min dom over uret i videoen herunder

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Friheden til at vælge (og spare penge)

Den største fordel ved ZTE Watch K2 Pro er uden tvivl valgfriheden.

Hvor f.eks. Xplora låser dig til deres egne dyre abonnementer via skjulte servicegebyrer, kan du her blot indsætte et billigt Nano-SIM fra dit foretrukne teleselskab.

Det gør ZTE til et økonomisk stærkt valg på den lange bane, da du kan slippe med en månedlig udgift på helt ned til 19 kroner.

LÆS MERE: Guide: Sådan undgår du servicegebyrer på dit børneur.

Hardwaren: HD-video og keyhanger

Uret er robust bygget og IP68-certificeret, så det tåler leg i vandpytter.

En af de funktioner, som Christian var mest vild med, var muligheden for at bruge uret som en keyhanger om halsen, i stedet for at have den store klods siddende på armen.

Vigtigste funktioner:

  • HD-videoopkald: 5 megapixel kamera giver gode billeder (selvom forbindelsen kan lagge lidt).
  • Automatisk besvarelse: En genial sikkerhedsfunktion, hvor uret selv tager telefonen efter 15 sekunder, hvis barnet ikke svarer.
  • Sikkerhedszoner: Få besked hvis barnet forlader skolen eller hjemmet.

Det skal du være opmærksom på

Ingen test uden kritik.

Under min jagt på Christian blev det tydeligt, at GPS-opdateringen ikke sker i realtid. Der er en forsinkelse på et par minutter, hvilket kan skabe forvirring, hvis barnet bevæger sig hurtigt.

Desuden mangler det lille tastatur på skærmen de danske bogstaver æ, ø og å.

Konklusion: Et sikkert valg til prisen

ZTE Watch K2 Pro leverer præcis det, det lover: Tryghed uden abonnementsfælder.

Hvis du kan leve med en app, der er lidt mindre poleret end Xploras, får du her markedets måske bedste værdi for pengene.

Urets vejledende pris er 1.499 kroner.

Læs hele min dybdegående anmeldelse af ZTE Watch K2 Pro her.

Mere til historien

Et ægte smartwatch er betydeligt mere præcis omkring GPS-delen end ure fra ZTE og Xplora, men så er prisen også en helt anden.

Børn snydes på sociale medier: SMS-koder ender som dyr regning

Svindlere udgiver sig for at være venner på sociale medier og lokker børn til at udlevere SMS-koder. Regningen havner hos forældrene, advarer Telenor.

(mere…)
Apple Watch Series 12 test: Endelig er strømforbandelsen brudt

TEST: Apple Watch Series 12 byder på et velkendt og lidt kedeligt design, mens de store AI-nyheder mangler i Danmark. Til gengæld er batteritiden endelig blevet god.

(mere…)
Norge vil forbyde Roblox og Snapchat for børn under 16 år

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på 16 år for blandt andet Snapchat og TikTok. Også YouTube og spilplatformen Roblox kan blive omfattet.

(mere…)
Huawei Watch D3 får blodtryksmåling i Danmark

Huawei Watch D3 bruger en oppustelig luftpude i remmen til blodtryksmåling og kan nu benytte funktionen i Danmark.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Skærmen stjæler børns nysgerrighed: Otte ud af ti forældre oplever passivt tidsfordriv

Passiv brug af skærme sluger den tid, som børn ellers ville bruge på at udforske verden. Det viser en ny undersøgelse, hvor forældre peger på manglende overskud og skærmforbrug som de største barrierer i hverdagen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram