EU-kovending: Benzin- og dieselbiler stadig tilladt efter 2035?

Det lignede dødsstødet til benzin- og dieselbiler. Men nu foreslår EU-Kommissionen at sænke klimakravene, så nye fossilbiler alligevel kan få lov at rulle ud på vejene.

Fiat 500. EU foreslår lempelse af regler for benzin- og dieselbiler i 2035.
EU-Kommissionen foreslår nu at sænke reduktionskravet til nye biler fra 100 til 90 procent. Det betyder, at benzin- og dieselbiler potentielt kan overleve 2035-deadline (Foto: MereMobil.dk)

EU-Kommissionen er ved at trække i land i forhold til deres forbud mod produktion af benzin- og dieselbiler, der ellers er indført fra 2035. Det skriver DR.

Det aktuelle EU-mål lyder på, at alle (100 procent, red.) af nyproducerede biler i 2035 ikke må udlede CO2. Det har derfor betydet et farvel til forbrændingsmotoren.

Men nu foreslår EU-Kommissionen at sænke dette mål, så CO2-udledningerne fra bilerne sænkes med 90 procent sammenlignet med 2021. Mens reglerne for fossilbiler debatteres, fortsætter den elektriske omstilling, hvor Danmark fastholder sin 2. plads i elbilsalg.

– ”Vi trækker i alle de håndtag, vi har til rådighed,” siger næstformand i EU-Kommissionen Stéphane Séjourné og kalder det en “livline” til den europæiske bilindustri.

Benzin- og dieselmotorer kan altså stadigvæk få en plads på markedet – så længe de kører på klimaneutrale brændstoffer. Ændringen betyder, at det ikke længere er teknologien (motoren), men udelukkende udledningen, der tæller.

Foruden lempelsen på personbiler, så sænkes CO2-udlednings-målet for varevogne fra 50 til 40 procent, ifølge Reuters. Den stigende mængde biler på vejene mærkes især i højtiderne, og der er netop nu 50 procent flere elbiler i trafikken i julen, hvor risikoen for ladekø er størst.

Forslaget skal dog godkendes af Ministerrådet og Europa-Parlamentet, før det er gyldigt. Så det er altså endnu ikke vedtaget. 

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Mere til historien

Miljøorganisationer frygter, at det vil forsinke den grønne omstilling og skabe usikkerhed om elbilernes dominans. Mens dele af bilindustrien jubler. 

Læs kommentaren og deltag i debatten
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste