Undgå ladekø i ”det sorte hul”: Her er den største risiko i julen

GUIDE: Antallet af elbiler er eksploderet med 50 procent siden sidste år. Det lægger et massivt pres på lynladerne over julen. Her er tips til at styre udenom ladekøen, mens trafikken peaker.

elbil oplader clever lynoplader
Vejdirektoratet og Clever er enige: Mellem klokken 11 og 15 opstår ”det sorte hul” i juletrafikken, hvor risikoen for både kø på asfalten og ventetid ved lynladerne er størst (Foto: MereMobil.dk)

Skal du tværs over landet i julen 2025? Så er du en del af en historisk stor flok af elbilister. Med over 500.000 elbiler på de danske veje er presset på infrastrukturen større end nogensinde før.

Selvom ladeinfrastrukturen er udbygget markant, viser data fra både Vejdirektoratet og ladeoperatøren Clever, at der opstår en kritisk flaskehals midt på dagen.

”Det sorte hul” mellem kl. 11 og 15

Ifølge Vejdirektoratets juletrafik-prognose er der i dag (lillejuleaften) særlig risiko for tæt trafik og kødannelser mellem kl. 11.00 og 14.00, især i retning fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

Dette tidsrum falder næsten præcis sammen med ladeoperatørernes “sorte hul”.

Clever melder nemlig om spidsbelastning på lynladerne mellem kl. 11.00 og 15.00, hvor aktiviteten forventes at ligge op mod 30 procent over normalen.

LÆS MERE: Audi-oprør eskalerer: Nu dokumenteres de mange fejl

4 gode råd til elbilister i juletrafikken: Sådan undgår du ladekøen

  1. Søg væk fra motorvejen: Undgå de mest populære “hotspots” som Køge, Ringsted, Odense og Fredericia. Find i stedet lynladere ved supermarkeder eller byggemarkeder lidt væk fra de store knudepunkter.
  2. Husk at opvarme batteriet: En kold elbil lader langsomt. Hvis du ikke forvarmer batteriet, kan ladetiden fordobles i vinterkulden. Indtast ladestanderen i bilens navigation. Så forvarmer mange biler automatisk batteriet, så det er klar til at modtage strøm lynhurtigt, når du ankommer.
  3. Stop ved 80 procent: De sidste 20 procent (fra 80 til 100%) tager ofte lige så lang tid at lade som de første 80 procent. Kør videre, når du har nok strøm til at nå frem. Det får afviklet køen hurtigere.
  4. Udnyt ydertimerne: Kan du køre før kl. 10 eller efter kl. 17? Så er der markant bedre plads, selv på de store rejsedage.

Selvom antallet af elbiler er steget eksplosivt, er ladeinfrastrukturen fulgt ret godt med. Clever har alene det seneste år øget antallet af lynladere med 31 procent for at imødekomme det stigende behov.

LÆS MERE: Ny Clever-funktion: Nu kan du oplade elbilen ved internetnedbrud

Hold øje med 2. juledag

Når julemiddagen er overstået, vender trafikken.

Vejdirektoratet forventer fornyet pres den 26. december, når folk søger retur mod Sjælland.

Igen er det tidsrummet mellem kl. 11.00 og 14.00, du skal forsøge at styre udenom, hvis du vil have lynhurtig adgang til strømmen.

Du kan altid følge den aktuelle trafiksituation og se eventuelle hændelser på Vejdirektoratets Trafikinfo.dk.

Redaktionel note: Artiklen er oprindeligt publiceret den 19. december 2025. Teksten er den 23. december 2025 aktualiseret.

Mere til historien

Elafgiften styrtdykker efter nytår, hvilket burde være en glæde for dig med elbil. Men tjek lige din elregning en ekstra gang – flere selskaber skruer nemlig prisen op, netop som afgiften ryger ned.

Zeekr lokker med gratis strøm, forsikring og service – her fælderne

Køber du en Zeekr 7X Long Range, får du tre års strøm, forsikring og service med i prisen. Men tilbuddet kommer med en række begrænsninger, du bør kende.

(mere…)
Elbilerne buldrer frem i rekordtempo: Ny afgift truer efter nytår

Danskerne vælger elbiler i historisk stort omfang, og september satte ny rekord. Alligevel står populære modeller til at blive titusindvis af kroner dyrere fra 1. januar.

(mere…)
Opel gentænker stationcaren: Elektrisk STX Concept får premiere i Paris

Opel puster nyt liv i den klassiske stationcar med konceptbilen STX Concept. Den elektriske konceptbil byder på aktiv aerodynamik og næste generation af Opel Vizor-fronten.

(mere…)
Citroën genopliver 2 CV som moderne elbil-koncept på Paris Motor Show

Når Paris Motor Show åbner den 12. oktober, præsenterer Citroën en elektrisk konceptbil inspireret af den klassiske 2 CV. Bilen ledsages af en hemmelig overraskelse og nye outdoor-udgaver.

(mere…)
Her er Danmarks 10 mest solgte biler i tredje kvartal

Tesla topper listen, men følges tæt af Skoda og Toyota. Se de ti mest populære bilmodeller i Danmark i tredje kvartal 2026 her.

(mere…)
Polestar Charge: Nye abonnementer giver billigere lynopladning i Europa

Polestar udvider sin ladetjeneste med to nye månedlige abonnementer, der giver op til 30 procents rabat på lynopladning. Samtidig runder netværket 1,25 millioner ladepunkter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram